EMNER

Sparekasse interesserede sig for Vestjysk Bank

Sparekassen Himmerland ville angiveligt gerne ”være med til at køre Vestjysk op”

Sparekassen Himmerland plejede de gode relationer til Vestjysk Bank. Arkivfoto: Lars Pauli
Sparekassen Himmerland plejede de gode relationer til Vestjysk Bank. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

AARS: Om Sparekassen Himmerland og Vestjysk Bank har gjort sig skyldig i kursmanipulation med sparekassens aktier er det op til en domstol at afgøre, hvis det kommer til en retssag.

Men det står fast, at Sparekassen Himmerland tilbage i sommeren 2008 i hvert fald som minimum var meget fokuseret på at pleje de gode relationer til den vestjyske bank.

Det fremgår af den dom, som Retten i Hjørring 8. marts i år afsagde i den første straffesag i kølvandet på ebh banks sammenbrud.

”Køre Vestjysk op”

I en telefonsamtale, som ebh bank-direktør Finn Strier Poulsen 31. juli 2008 havde med bankens investeringschef, Henrik Sylvester Larsen, og som blev afspillet under retssagen, fortæller Finn Strier Poulsen, at han har mødt Svend Jørgensen på stranden ved Blokhus.

Ifølge Finn Strier Poulsen kom de to bankdirektører også ind på Vestjysk Bank under deres møde i strandkanten:

”Og så sagde han (Svend Jørgensen, red.) også, at han gerne ville være med til at køre Vestjysk op..... Han sagde, at han gerne ville stille 20 millioner kroner til rådighed for, da det irriterede ham at se den så lav”, siger Finn Strier Poulsen under telefonsamtalen.

”De byder kurs 590”

Og i en mail fra en tidligere fondsmedarbejder i Sparekassen Himmerland til Svend Jørgensen sendt 22. september 2008 står der:

”Jeg har talt med Vestjysk Bank og aftalt, at vi foreløbig byder for kroner 500.000 i deres, og de byder kurs 590 for vores for kroner 5.000.000”.

Strategiske årsager

Sparekassen Himmerland har aldrig benægtet, at sparekassen op til 2008 foretog opkøb af aktier i både ebh bank og Vestjysk Bank - og omvendt.

Opkøbene skete af ”strategiske og forretningsmæssige årsager” - i ebh banks tilfælde fordi sparekassen overejede en fusion med ebh bank.

Den forklaring undrer bankforsker Lars Krull fra Aalborg Universitet.

- De her gensidige opkøb af hinandens aktier var slet ikke så udbredt en ting, som Sparekassen Himmerland ønsker at få det til at lyde, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden