Sparekasse vil nedrive gammel bygning

Svaret er indtil videre nej

Det rådgivende ingeniørfirma Tri-Consult har på vegne af Sparekassen Hobro ansøgt Mariagerfjord Kommune om tilladelse til at rive baghuset bag Adelgade 25 ned. Svaret er indtil videre nej. Forvaltningen har taget udgangspunkt i lokalplanen for området, hvor bygningen er udpeget som bevaringsværdig. Ganske vist er den i temmelig dårlig stand, men den er også en af Hobros ældste tilbageværende bygninger i centrum. Teknik- og miljøudvalget skal nu vurdere sagen på førstkommende møde.