Farsø

Sparekassefond i gavmildt hjørne

I alt 12 lokale formål blev tilgodeset

I alt 12 lokale formål blev i denne omgang tilgodeset med en støttecheck fra Fonden for Sparekassen Farsø. Privatfoto
I alt 12 lokale formål blev i denne omgang tilgodeset med en støttecheck fra Fonden for Sparekassen Farsø. Privatfoto

FARSØ: Det var en flok storsmilende lokale foreningsrepræsentanter, som forleden var til sammenkomst i Den Jyske Sparekasse i Farsø.

Med områdedirektør Brian Otte Samuelsen og formand for Fonden for Sparekassen Farsø, Søren Øgaard, som de glade givere blev i alt 12 lokale formål tilgodeset med en støttecheck fra Fonden for Sparekassen Farsø.

- Det er altid dejligt at kunne give et økonomisk tilskud til de mange gode ansøgninger, som vi har modtaget, lyder kommentaren fra områdedirektør Brian Otte Samuelsen.

Følgende aktiviteter modtager i denne omgang støtte fra sparekassefonden i Farsø:

Beboerne på Thyrasvej og Haraldsvej - 5.000 kr. til indkøb af 4 stk. borde/bænkesæt til fællesområde ved legeplads.

Støtteforeningen for Johannes V. Jensen Museet - 3.000 kr. til præmiesum i forbindelse med skrivekonkurrence.

Farsø Handelsstandsforening - 25.000 kr. til indkøb af telt til brug under Made in Denmark.

Folkevirke Vesthimmerland - 3.000 kr. til mikrofon-headset.

Gundersted Borgerforening - 10.000 kr. til nye metal-byporte og informationstavler ved byens indfaldsveje.

KFUM Spejderne i Vestrup - 3.000 kr. til tre udelamper ved bålhytte.

Museet Herregården Hessel - 8.000 kr. til restaurering af glasskrin fremstillet af Hans Elle i 1776.

Røde Kors Besøgstjenesten - 1.000 kr. til afholdelse af udflugt for besøgsvenner og besøgsmodtagere.

Røde Kors Farsø Nørklerne - 1.000 kr. til udflugt for de personer, der er med til at sy og strikke.

Sommersange ved Fjorden - 2.000 kr. til sanghæfter.

Ullits Medborgerhus - 5.000 kr. til stor kaffemaskine, større vandvarmer og nye termokander.

Vester Hornum Løberne - 8.500 kr. til foredrag om sundhed med Michelle Kristensen.

Gå til relaterede emner

Forsiden