EMNER

Sparekassemand i krig

Flere gange årligt tager Kurt Bech Henriksen fra Hundelev til verdens brændpunkter.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

men et par gange om året drager Kurt Henriksen i felten for at hjælpe med at få danske soldater til og fra verdens brændpunkter. Privatfoto

- Når man tager af sted med et hold soldater, der skal til Afghanistan for første gang, er stemningen i flyet spændt og forventningsfuld ... det er jo unge knægte på 20 år, der skal ud og opleve et eventyr. Men de er ikke en flok Rambo'er. De er professionelle og uddannede til de opgaver, de skal ud og løse. Det siger 52-årige Kurt Henriksen, som flere gange om året sendes med forsvaret til verdens brændpunkter med friske "forsyninger" af soldater. Han er reserveofficer, og indkaldes jævnligt for at hjælpe til med, at de danske soldater kommer sikkert til og fra de steder, hvor det danske forsvar opererer rundt om i verden. - Jeg er som regel med på flyet, og skal sørge for, at soldaterne kommer godt af sted - og hjem igen, siger Kurt Henriksen, som ikke selv deltager i de egentlige krigshandlinger. Som oftest varer hans missioner kun et par dage, men ind imellem får han nogle dage i felten, hvor han for alvor mærker, at Danmark er i krig. - I 2007 var jeg en måned i Irak, hvor den danske lejr skulle flyttes. Her mærkede jeg krigen med daglige raketangreb, vejsidebomber og folk, der blev dræbt, siger han. I øjeblikket er det Kabul i Afghanistan, der er destinationen. Her har han været flere gange, og skal derned to gange i februar 2010 med nye soldater. Fra kontoudtog til krig Når Kurt Henriksen ikke hjælper danske soldater til og fra felten, finder man ham bag skranken i Sparekassen Vendsyssel i Hundelev og Lønstrup. Her er han afdelingsdirektør og her finder han de daglige udfordringer, som han under ingen omstændigheder vil undvære. - Det er mit bankjob, der kommer først. Jobbet som reserveofficer er spændende og giver mange gode oplevelser, men skulle jeg vælge mellem forsvaret eller sparekassen, var jeg ikke i tvivl, siger Kurt Henriksen. Kontrasten mellem den fredelige hverdag mellem kunder og kontoudtog og danske soldater i krig er stor, men ikke noget, der tynger sparekassemanden. - Selvfølgelig er det en omstillingsproces at skifte fra Hundelev til Kabul, men det er man jo indstillet på og lader op til lang tid i forvejen, siger Kurt Henriksen, som heller ikke har haft antydningen af stress, når han er vendt hjem igen. - Turene giver et kick og mange gode oplevelser, men jeg hviler godt i mig selv og har ingen problemer, siger han. Nerver og vejsidebomber Kurt Henriksen indrømmer dog gerne, at det er en mærkelig fornemmelse at rejse fra Vendsyssel til et brændpunkt, hvor man er et mål, som andre gerne ser død og begravet. Normalt kommer han ikke udenfor de danske lejre, men ind imellem har han kørt til andre lejre - og erkender, at det er en utryg fornemmelse at køre i et landskab, hvor man ved, at der kan være vejsidebomber og snigskytter. På disse ture er Kurt Henriksen bevæbnet på lige fod med de andre soldater, hvilket han dog kun er, når han bevæger sig udenfor lejrene. Ellers overlader han de egentlige krigshandlinger til yngre soldaterkammerater. For demokratiets skyld Kurt Henriksen er ikke et øjeblik i tvivl om, hvorfor han er reserveofficer. - Danmark er en del af noget større, hvor målet i øjeblikket er at hjælpe med at skabe et demokrati i Afghanistan - og det vil jeg gerne være en del af. Altså være med til at skabe en bedre verden, siger han med en tilføjelse om, at der selvfølgelig også er et element af eventyrlyst i det. På hjemmefronten har han en afklaret situation med sin hustru og sine to sønner, hvilket også betyder endog rigtig meget, når han tager af sted. Pyt med bagatellerne En sidegevinst ved Kurt Henriksens job som reserveofficer er, at han med årene er blevet meget tolerant overfor de små problemstillinger, man har som dansker i Danmark. For er en glemt overførsel af nogle kroner nu noget at hidse sig op over, og hvorfor dog blive stresset over, at man ikke lige nåede at male alle vinduerne i år. - Jeg er blevet et mere positivt menneske af at opleve hvordan tingene ser ud andre steder. Generelt har jeg en meget lang lunte før jeg tænder af, og den er blevet længere med årene, siger Kurt Henriksen, som glæder sig til at komme "i felten" i februar. For demokratiets og hans egen skyld.