Sparekassen Himmerlands overskud dykker

Overskud faldet med knap ni millioner kroner.

Sparekassen Himmerland opnåede i første kvartal af 2010 et nettoresultat på 21,0 mio. kr. Dette skal sammenlignes med et nettoresultat på 29,6 mio. kr. i samme tidsrum sidste år, skriver borsen.dk Resultatet før skat lød på 27,9 mio. kr. mod 38,6 mio. kr. i 2009 og netto rente- og gebyrindtægter løb op i 119,6 mio. kr. mod 130,9 mio. kr. sidste år. Nedskrivninger på udlån blev øget til 53,1 mio. kr. fra 47 mio. kr. året før, mens kursreguleringer steg til 35,6 mio. kr. fra 26,6 mio. kr. året før. Sparekassen fastholder sine forventninger om en primær indtjening på 150-200 mio. kr. i 2010.