Sparekassen Vendsyssel tredobler overskud

Det er især fald i nedskrivninger på udlån, der trækker resultatet opad.

Sparekassen Vendsyssel fik i 2010 et resultat før skat på 100 millioner kroner i forhold til 31 millioner kroner i 2009.
Arkivfoto

Sparekassen Vendsyssel fik i 2010 et resultat før skat på 100 millioner kroner i forhold til 31 millioner kroner i 2009. Arkivfoto

Sparekassen Vendsyssel fik i 2010 et resultat før skat på 100 millioner kroner i forhold til 31 millioner kroner i 2009. Resultatet af den primære drift udgør 238 millioner kroner. Sparekassens samlede udlån er øget med 5,5 procent til i alt 6,3 milliarder kroner. Nedskrivninger på dårlige udlån er faldet fra 160 millioner i 2009 til 104 millioner kroner i 2010. Meget tilfredsstillende Indlånet er i årets løb steget med 7,1 procent til 6,5 mia. kr. Sparekassens ledelse finder resultatet meget tilfredsstillende. - Det gunstige resultat viser, at det er lykkedes for sparekassen at fastholde og optimere indtjeningen i et år, som har været vanskeligt for sektoren, siger administrerende direktør Vagn Hansen.

Forsiden