Aså

Sparekrav mod ældre

De ældre kommer til at mærke sparekniven til næste år

Ældreomsorgsudvalgets spareforslag til budget 2013 omfatter bl.a. en besparelse på næsten 4,8 mio. kr. på hjemmehjælpen. Arkivfoto: Michael Bygballe

Ældreomsorgsudvalgets spareforslag til budget 2013 omfatter bl.a. en besparelse på næsten 4,8 mio. kr. på hjemmehjælpen. Arkivfoto: Michael Bygballe

BRØNDERSLEV:Forvaltningen foreslår, at finde besparelser for næsten 5 mio. kr. på hjemmehjælpen til næste år.

Ældreområdet skal ligesom alle øvrige områder i Brønderslev Kommune komme med forslag til besparelser på fem procent af områdets budget for at styrke kommunens økonomi.
Ældreområdet skal dermed finde 14,8 mio. kr.
- Vi kan ikke hente så mange penge, uden at nogen kan mærke det, erkender Peer Thisted (S), formand for ældreomsorgsudvalget.
Forvaltningens udspil til politikerne omfatter følgende sparemuligheder:
*3,1 mio. kr. på nattevagter på plejehjem.
*0,6 mio. kr. på kørende nattevagter.
*1 mio. kr. på Kornumgaard.
*4,8 mio. kr. på hjemmehjælp.
*3 mio. kr. på masterplanen, der bl.a. foreslår lukning af plejecentret Tonnishave i Asaa.
*1 mio. kr. på andet.
- Alle forslagene er lidt tynde, men der er ingen tvivl om at nogle af dem, vil blive arbejdet videre med. Vi siger ikke nej til nogen af dem. Når man skal finde så stort et beløb er der ingen nemme løsninger. 15 mio. kr. er mange penge, siger Peer Thisted.
Udvalget har endnu ikke drøftet, hvordan eksempelvis besparelsen på næsten 5 mio. kr. i hjemmehjælpen konkret skal udmøntes.
- Vi har ikke været nede i detaljen og sige, at fru Jensen skal have fem minutter mindre hjemmehjælp, men en besparelse på 4,8 mio. kr. vil være en reduktion i serviceniveauet på den ene eller anden måde, fastslår Peer Thisted.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.