EMNER

Spareplan efterlader ubetalt regning

Kommuner og stat skal spare 10 mil-liarder kroner for at skaffe penge til sygehuse. DF vil sikre mod velfærdsforringelser, og i horisonten lurer nye sparekrav

Planen er klar til præsentation. Udenrigsminister og konservativ leder Lene Espersen og Venstres leder, statsminister Lars Løkke Rasmussen, ved pressemødet. Foto: Scanpix

Planen er klar til præsentation. Udenrigsminister og konservativ leder Lene Espersen og Venstres leder, statsminister Lars Løkke Rasmussen, ved pressemødet. Foto: Scanpix

KØBENHAVN:Danskerne kan lige så godt vænne sig til tanken. Der skal spares i den offentlige sektor, og regeringens plan, som blev fremlagt tirsdag, er kun første trin. Regeringen kræver, at kommunerne sparer fire milliarder kroner over tre år fra 2011 til 2013. Staten skal tilsvarende spare seks milliarder kroner, og pengene skal gå til at finansiere blandt andet stigende hospitalsudgifter. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erkender, at spareøvelsen, der ventes at koste 8000 kommunale job, nok vil kunne mærkes. - Jeg kan ikke give nogen garanti for, hvordan landets 98 kommuner udmønter det her. Der vil rimeligvis være kommuner, hvor man kan gennemføre det uden at ændre på serviceniveauet, men der vil også være kommuner, der må tage nogle servicebeslutninger, siger han. Økonomiske udfordringer Ud over regeringens nye spareplan ligger der allerede en uløst økonomisk udfordring i form af et EU-krav om at trimme de offentlige budgetter med 24 milliarder kroner over tre år. For at leve op til det har regeringen bebudet nulvækst i det offentlige forbrug. Det giver dog kun 13,5 milliarder kroner, og dermed venter en regning på 10,5 milliarder kroner i horisonten, som tirsdagens spareplan ikke tager højde for. - Det kommer i forbindelse med finansloven til august. Så vender vi tilbage til det spørgsmål, siger statsministeren. Spareplanerne i den offentlige sektor skal sikre, at væksten i det private erhvervsliv kommer op i gear. - Det her er en klar besked til hele det danske samfund om, at vi nu er nødt til at prioritere væksten i den private sektor, siger Løkke. Socialdemokraterne er ikke overraskende særdeles kritiske over for regeringens plan. - Man siger, at det ikke skal være hos de svageste, på skolerne eller på sundhedsområdet, at regningen skal betales. Så bliver det jo ældre og børn, der er tilbage og som skal betale regningen, siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen. Han mener, at regeringen står med en "klar tilståelsessag", fordi den varsler fyringer og besparelser. - Indtil for nylig hævdede regeringen, at dem, der var ansat i den offentlige sektor i dag, de er det også i morgen. Nu ser vi, hvilket samfund regeringen ønsker, siger Henrik Sass Larsen om udsigten til 8000 færre kommunale job. Uansvarlig siger SF SF's gruppeformand, Ole Sohn, kalder regeringens kurs for uansvarlig. - Dybest set er det her penge fra de ubetalte skattelettelser, siger han. Socialdemokraterne og SF har endnu ikke lanceret deres økonomiske genopretningsplan. Den ventes i starten af maj. Men med regeringens plan begynder forskellene nu at tegne sig skarpt mellem regering og opposition. Blandt andet opererer oppositionen med skattestigninger og med vækst i den offentlige sektor. Venstremanden Erik Fabrin, der er næstformand i KL, vurderer, at regeringens spareplan ikke kan gennemføres uden mærkbare serviceforringelser. - På de områder, man vælger at nedprioritere, bliver servicen dårligere, end den er i dag, siger Rudersdal-borgmesteren. Og det er en udsigt, som regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, ikke bryder sig om. Derfor slår finansordfører Kristian Thulesen Dahl fast, at spareplanen endnu ikke er godkendt af ham. - Det afgørende slag kommer til at stå om, hvor pengene skal findes. Vi skal se, om vi kan anvise mere konkret, hvor pengene skal komme fra, så vi sikrer, at vi ikke rammer kernevelfærden, siger han.