Hjørring

Sparetider: Skoleledere på hotel for 200.000 kr.

Det er sparetider på skoleområdet i Hjørring Kommune, men i de næste dage er 120 ledere på hotelophold i Hirtshals

BSU-formand Kasper Maarup Andersen (K) er selv med på en del af opholdet på Hotel Skaga i Hirtshals. Arkivfoto: Bent Bach

BSU-formand Kasper Maarup Andersen (K) er selv med på en del af opholdet på Hotel Skaga i Hirtshals. Arkivfoto: Bent Bach

HJØRRING:120 ledere fra børne- og undervisningsområdet i Hjørring Kommune er torsdag og fredag på hotelophold i Hirtshals. Opholdet ventes at koste tæt på 200.000 kr.

Det er de samme ledere, der i hverdagen skal vende hver eneste krone uden at bruge den. Kommunen har nemlig et såkaldt blødt udgiftsstop, fordi likviditeten skal bedres inden nytår. Områdets politiske leder, Kasper Maarup Andersen (K) siger, opholdet ikke kunne aflyses.

Der er dog skåret i programmet, så alle oplæg holdes af interne oplægsholdere.

Deltagerne skal få fælles fodslag omkring den nye struktur og lære hinanden at kende, for der er kommet mange nye ledere i kommunen.

Det er både ledere fra forvaltningen, skolerne og institutionerne i Hjørring Kommune, der er med på opholdet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.