Aalborg

Speakers corner - nu også i Hjallerup

Hjallerup vil ikke stå tilbage for London og får nu sin egen udgave af Speakers Corner

Torsdag 17 januar om eftermiddagen fra klokken 16.30 til klokken 18 tages i Hjallerup Kulturhus fat på en helt ny møderække, når man laver en fyraftenscafe med ¿Speakers Corner¿ i Kulturhusets foyer. På den første fyraftens- café vil der være fokus på to gange Andersen, Eskild Andersen, byrådsmedlem, vejleder og underviser på Dronninglund Produktionsskole og hans bror, Peter Sloth Andersen, organist i Vejgaard Sogn. Eskild Andersen vil fra ¿Speakers Corner¿ delagtiggøre cafégæsterne i sine tanker om ungdomsgenerationen og tendensen i retning af flere marginaliserede og sårbare unge. Eskild Andersen har gennem sit arbejde i mere en 25 år fulgt udviklingen blandt de unge. Og bror, Peter Sloth Andersen, vil stå for de musikalske indslag i fyraftenscafeen. Peter Sloth Andersen er i øvrigt ud over sit arbejde en hyppig koncertgiver ligesom han underviser på Kirkemusikskolen. Tanken er, at eftermiddagens oplægsholder slutter med at give stafetten videre til den eller dem, der ved næste fyraftenscafé tager ordet i ¿Speakers Corner¿ Hjallerup Menighedsråd, der er tovholder i arrangementet, håber med initiativet på, at fyraftenscafeen kan blive et folkeligt mødested, hvor byens borgere - unge som gamle - på tværs af politisk overbevisning, foreningsengagement og andet kan mødes og snakke. OS