Specialbutikkerne er tilbage

Slagtere, fiskehandlere og små specialbutikker bliver mere og mere almindelige i bybilledet. Gennem det seneste år er antallet af butikker og deres omsætning stedet betydeligt.

Danskerne er begyndt at bruge penge på fødevarer, efter vi har fået fyldt husene med elektronik og samtalekøkkener. Efter 20 år, hvor discountbutikkerne vandt markedsandele, er deres fremgang gået helt i stå. Forbrugerne vil have produkter med en historie og en god kvalitet, og de er villige til at betale for det. - Vi ser, at forbrugerne vil have en personlig og nærværende historie om de varer, de køber. Det kan de få ved at købe hos de små specialbutikker og gårdbutikker, eller ved at købe lokalt producerede fødevarer. Der er blevet mere prestige i at bruge penge på mad, mener Klaus Jørgensen, konsulent i Landbrugsrådet. Nogle af de mindre supermarkedskæder har også set tendensen. De tager lokale varer og specialiteter ind på hylderne. Men de store kæder har sværere ved at følge med, mener Klaus Jørgensen. - Butikkerne er centralt styrede i de store kæder, og derfor kan de have svært ved at håndtere varenumre i små mængder. De mindre kæder giver den enkelte butikschef mere ansvar, og derfor kan de hurtigere omstille deres salg. Et af de supermarkeder, der har set fidusen i at have lokale fødevarer på hylderne, er Super Best. I konkurrencen mod discountsupermarkederne er de lokale varer blevet en måde at adskille sig på i konkurrencen om kunderne. - Omsætningen af ost, mælk og æg fra de lokale producenter er måske ikke så stor i forhold til den samlede omsætning, men det kan være med til at sætte prikken over i’et, når kunderne skal vælge, hvor de vil handle, fortæller Anders Dige, der er butiksbestyrer af Super Best i Dronninglund.