Arbejdsmarked

Specialesumpen koster dyrt

Det koster dyrt for den enkelte, omgivelserne og samfundet, når universitetsstuderende udskyder specialet gang på gang

Depressioner, mindreværd og bristede illussioner følger ofte i kølvandet, når studerende gang på gang udskyder at gøre deres studie færdigt. For de universitetsstuderende kaldes det ligefrem specialesumpen, når specialet, der skal krone hele studiet, tager flere år at få færdigt, eller måske ligefrem aldrig bliver til noget. Men ikke bare den enkelte studerende må holde for i specialesumpen. En beregning foretaget i Finansministeriet i 2002 anslår, at 29.000 flere kunne være i arbejde, hvis unge slet ikke blev forsinkede i det samlede uddannelsessystem. Det svarer til halvdelen af det antal, regeringen vil have i arbejde før 2010. Også aftagerne af de unges arbejdskraft taber på situationen. For dobbelt så længe er nemlig langt fra dobbelt så godt, mener forskningschef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof. - Set udfra et arbejdsgiversynspunkt, får de jo ikke en bedre arbejdskraft af, at den studerende har siddet over bøgerne i lang tid, siger hun. Fra flere partier lyder også jævnligt opfordringer til at komme hurtigere gennem systemet, og i universitetsledelserne i hele landet arbejder man i øjeblikket på at sikre, at færre studerende bliver hængende i specialeskrivningen. Flere forskellige modeller til opstramning er i spil. Deadlines og mødepligt - Vi kigger for eksempel på nøjere planlægning af det halve års specialeskrivning. At indføre deadlines og mødedatoer og så lade det tælle for et eksamensforsøg, hvis den studerende alligevel ikke får afleveret til tiden, siger studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet, der understreger, at det stadig er i planlægningsfasen. I Dansk Industi mener forskningschefen, at planerne burde være gennemført for længst. - De modeller som enkelte videregående uddannelser bruger, med frister der skal overholdes ellers tæller det som et eksamensforsøg, er umiddelbart til at overføre på universiteterne. Det burde de selv have gjort for længst, i stedet er der nu en forventning om, at der kommer stramninger fra centralt hold. Det kunne de sagtens have løst selv, siger Charlotte Rønhof. Omvendt mener Jakob Lange, at det ligger i selve universitetskulturen, at hvis en studerende har lyst til at fordybe sig særligt i noget undervejs, så skal muligheden være der. Han mener, at den enkle løsning fra Dansk Industri ikke lader sig gøre, fordi flere ting kæmper imod universiteterne og de studerende, som situationen er nu. Arbejdsløshedssumpen I øjeblikket er der markant arbejdsløshed for akademikere, ikke mindst humanister. - Hvis de unge havde udsigt til et fedt job for enden af uddannelsen, så er jeg sikker på, at de ville blive hurtigere færdige, men sådan er situationen jo ikke. Der er flere ting, der arbejder imod os på det her felt og selvfølgelig handler det også meget om forventninger. De unge vil gøre det så godt, at de kommer til at gøre det alt for godt og for længe, siger Jakob Lange. Han understreger, at for den enkelte studerende bag statistikken, er problematiken en anden. - Min holdning er, at vi hellere må bruge noget mere tid på at få dem igennem, end at de har spildt fem år af deres liv, siger Jakob Lange. Ingen doktordisputats Frank Jensen (S), der selv er uddannet cand.oecon fra Aalborg Universitet i 1986, mener at meget er vundet, hvis de unge kan få afsluttet uddannelserne hurtigere og mere smertefrit. Han mener, at det er uddannelsesstederne, der må være mere direkte, når de skitserer forventninger til de studerende. - Det skal gøres helt klart for de unge, hvad et speciale indebærer. Hvor mange sider skal det være, hvad skal det indeholde som minimum og så videre. I dag tror mange unge, at de skal præstere en doktordisputats istedet for et speciale. Den tankegang får dem til at sidde fast med præstationsangst, siger han. Regeringspartierne er flere gange kommet med opfordringer til de unge om at komme hurtigere gennem skolesystemet og ud på arbejdsmarkedet. Derfor er minister for Videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander(V) også åben overfor initiativer. Ressourcer til vejledning - Vi er meget opsatte på, at unge skal være mere bevidste om, hvad de retter deres uddannelse imod. Og de skal også gerne være færdige hurtigere end tilfældet er i dag, siger Helge Sander. Han arbejder i øjeblikket med de nye udviklingskontrakter med universiteterne, der også har fokus på målretning, ligesom der er yderligere ressourcer til vejledning på vej. Ministeren finder modellen, med at lade overskridelse af tidsfristen tælle for et eksamensforsøg, interessant. - Jeg er åben overfor alle initiativer, der kan være med til at hjælpe de unge hurtigere igennem. Ikke bare på Københavns Universitet, men i hele uddannelsessystemet, siger Helge Sander.