Jammerbugt

Speederen svarer igen

DaimlerChrysler har udviklet en ny speederpedal, som prikker føreren under foden, når det går for hurtigt. Den nyudviklede speeder er ikke så meget udviklet for at sikre lav fart, men mere for at opnå den mest optimale kørestil i forhold til et lavt brændstofforbrug. Mercedes-S-forsøgsbilen har indbygget et lille stempel under speederens gummibelægning. Når føreren skal løsne for gassen, sætter stemplet gummien i vibrationer. Føreren bestemmer dog selv, om han/hun vil følge anvisningen fra speederen. Forsøg, som DaimlerChrysler har lavet, viser, at det var langt mere effektivt at give føreren besked via vibratoren under foden end ved en lampe, der lyser på instrumentbrættet. Reaktionstiden var henholdsvis 0.2 og 0.3 sekund. Testbilen havde indbygget GPS-system til positionsbestemmelsen og dens computer havde oplagrede data for vejkryds, sideveje, hastighedsbegrænsninger, vejbanens hældning og vejkurvernes skarphed.