Brønderslev

Spegesild og skolebilleder

Fortiden bliver levende i Bredgade, hvor to foreninger udstiller i anledning af købstadsjubilæet.

Der er spegesild, og så er der slæbesild. Det sidste kom i brug, når pengene var virkelig små. Så kunne en hel familie blive mæt af rugbrødsstykker uden pålæg, men hvor en enkelt spegesild blev slæbt hen over brødskiven, så den afgav lidt duft og smag til det tørre brød. Det gode ved sådan en slæbesild var, at den kunne bruges igen og igen. I dag er der ingen, der lever af slæbesild. Og spegesild ser man også sjældent på de danske middagsborde. Men denne lørdag og næste lørdag med er der mulighed for at få en smag af fortiden med sig hjem. I udstillingslokalet i Bredgade 35 er der trængsel. Både omkring bordene, hvor mapper med gamle skolebilleder ligger fremme til gennembladring og måske et gensyn med barndommens værste fjende eller ungdommens første flamme. Og i den genskabte købmandsbutik, hvor frivillige fra vildmosemuseet langer smørbagte sukkerkringler over disken. Man kan også købe en posefuld sprøde småkager, der går under betegnelsen vrøvl. Bagerst i lokalet finder man en hel tønde spegesild - de fuldfede fisk mangler kun hoveder og indvolde, halerne er der endnu. Og så den - for nogle - liflige duft, der stiger op, når man løfter låget. En ung far med sin lille datter kigger forbi, men de nøjes nu med at købe en sukkerkringle, som de får med hjem i en papirspose. - Er dét der lakrids? vil en ældre herre vide, og peger på to glas med sorte stænger på disken. Svaret er ja, og der er både den søde og den salte slags. Der er masser af pirring til sanserne i den gamle butik, og i Lokalhistorisk Arkivs udstilling kan man svømme hen i minderne om, hvordan byen og man selv så ud engang. Gustav og Sonja Nielsen har boet i Næstved de sidste 40 år, men er begge barnefødt i Brønderslev. Han gik på Skolegades Skole og hun på Søndergades Skole. - Så dengang var vi jo ærkefjender, siger Sonja med et grin. Men fjendskab blev til kærlighed, og i dag er parret hjemme for at besøge deres mødre. - Det var helt tilfældigt, at vi opdagede, der er købstadsjubilæum. Men det er da meget sjovt, hvis man kan finde sig selv på et af de gamle billeder. Vi har da fundet vores gamle lærere, fortæller parret med næserne godt nede i fotomapperne. Ellers er det mest vemodigt at komme "hjem" til Brønderslev, mener de. - Der bliver lavet noget om fra gang til gang. Det går så hurtigt, at man ikke længere kan regne med at gå ud og handle i de samme butikker, for alt ændres hele tiden. Man møder heller ikke nogen, man kender. De er her måske nok endnu, men det er mere det med, om man kan kende hinanden efter 40 år, siger Sonja.