Hørmested

Spejder efter spejderledere

HØRMESTED:Indenfor det næste år vil KFUM spejderne i Hørmested få en afgang på fem ledere, og heraf er de tre enhedsledere. Årsagen er videreuddannelse, færdiggørelse af studier eller aftjening af værnepligt. Derfor søger spejdergruppen allerede på nuværende tidspunkt tre-fire voksne over 20 år, der vil påtage sig et overordnet ansvar og ledelse af en enhed. Gruppeleder Bjarke Rosendal oplyser, at i de enkelte enheder er der yngre ledere, der fortsætter og som er inde i de spejdermæssige færdigheder. Gruppelederen vil gerne i kontakt med interesserede eller de kan komme på besøg hos spejderne, når de har møde ved menighedshuset.