Jerslev

Spejdere åbner døre

JERSLEV:KFUM-spejderne i Jerslev indbyder i denne weekend til forskellige aktiviteter i og ved spejderhuset. Arrangementet begynder tidligt i aften. Der arrangeres i løbet af aftenen løb og fælles lejrbål. Alle interesserede er velkomne til at overnatte i telt på spejderhusets grund. Lørdag morgen bliver er der flaghejsning. Derefter er der oprykning af de spejdere, der er vokset ud af deres nuværende gruppe. Sidst på formiddagen laves der mad over bål. Formålet med et sådant arrangement er at give eventuelt interesserede mulighed for at snuse til spejderlivet, inden de tilmelder sig. Der gives dog også en måneds gratis prøvetid. Tidspunkerne oplyses under arrangementet. Der er ca. 70 børn og unge tilknyttet spejderhuset i Jerslev. Foruden spejdernes normale aktiviteter er KFUM-spejderne også synlige ved forskellige lokale arrangementer. På Jerslev Marked har de således et meget besøgt kaffetelt, ligesom de også tager sig af flagsmykningen i byen og sørger for oprydning på markedspladsen under markedet. Ved et open-by- night-arrangement i Jerslev vil de også deltage med vafler og kaffe. ruk