Spejdere fra Hørby vandt sølvpløkken

HØRBY: KFUM-Spejderne fra Hørby er netop vendt hjem Korpslejr ved Nykøbing Falster - en lejr med over 15.000 danske og udenlandske spejdere. Det var en begivenhedsrig uge med fuld fart og masser af spændende oplevelser. At være på en lejr med så mange ligesindede er i sig selv en stor oplevelse samt at mærke stemningen og suses, når hele lejren deltager i de fælles lejrbål og den fælles gudstjeneste. Da det i år er H. C. Andersen år, var Korpslejren og byen Nykøbing Falster gået sammen om et storstillet arrangement, der torsdag aften kulminerede med et syngespil hvor over 450 spejdere var involveret sammen med Sofie Lassen Kahlke. Fire af pigerne fra Hørby Gruppen var involveret i det store spil. Fredag blev endnu en begivenhedsrig dag, da Hørby spejderne oplevede at vinde den eftertragtede sølvpløk. En tilkendegivelse der gives til den gruppe, der har tænkt og udført den bedste lejrplads. Den bedste lejrplads skulle være praktisk indrettet, have tænkt på bålets placering i forhold til teltene, samt et brændselsbesparende bål, have en god hygiejne, et korrekt og opstrammet pionerarbejde, og have tænkt underlejrens tema ind i lejrpladsen. Og Hørby spejderne levede flot op til kravene. hof