Spejdere har store planer for spejderhus

Nors 6. marts 2007 05:00

KFUM-spejderne i Nors vil renovere spejderhus for 1,2 millioner - de mangler 100.000 NORS: Spejderhuset i Nors skal renoveres og forbedres så både faciliteter, indretning og adgangsforhold bliver bedre. Prisen for at skaffe KFUM-spejderne et bedre spejderhus løber op i 1,24 millioner kroner, og lige nu mangler spejderne blot 100.000 kroner for at komme i gang med deres projekt. Tålmodighed De penge havde spejderne søgt hos kommunens Folkeoplysningsudvalg, men de må foreløbig væbne sig med tålmodighed og vente lidt endnu på en afgørelse, fortæller udvalgets formand, Morten Bach Andersen. - Spejdernes projekt er rigtig godt, men vi ved, at der er en anden ansøgning på vej gennem systemet. Den handler også om støtte til renovering af et spejderhus, og vi har derfor fundet det mest fornuftigt at se på de to ansøgninger under et, siger Morten Bach Andersen. Ansøgningen, som endnu ikke er kommet på Folkeoplysningsudvalgets bord kommer fra DDS-spejderne i Thisted og går på støtte til renovering af spejderhuset på Vegendalvej. Ansøgningen er på vej til behandling i kommunens børne-, familie- og kulturudvalg. Frivilligt arbejde Ud af den samlede udgift på 1,24 millioner kroner til renoveringen af KFUM-spejdernes hus i Nors er de 460.000 kroner allerede skaffe i form af frivilligt arbejde svarende til det beløb. Ud af de manglende 780.000 kroner har spejderne allerede tilsagn om de 680.000 kroner blandt andet i kraft af en donation fra A.P. Møllers Fond på 250.000 kroner samt andre 125.000 kroner fra Lokale- og Anlægsfonden. Hertil kommer 180.000 kroner, som spejderne selv har sparet op, 100.000 kroner fra et rentefrit lån fra Spejderkorpset samt 25.000 kroner, der indsamles lokalt. Det er de sidste 100.000 kroner, der endnu mangler, som var søgt i tilskud hos Folkeoplysningsudvalget der skal på plads før arbejdet på spejderhuset, som bruges af 70 børn og unge, kan sættes i gang. @Byli.9.special.bund:Af Jens Fogh-Andersen jens.fogh.andersen@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...