Spejdere indsamlede 614 kilo affald

Privatfoto.
3. april 2017 13:33

KFUM Spejderne Skallerup-Vennebjerg gruppe deltog igen i år i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling.

- Vi mødtes ved Madpakkehuset og indsamlede på Lønstrup strand og lidt i Lønstrup by. For at synliggøre indsamlingsresultatet skrev vi hele tiden antallet af indsamlere og antal af kg på vores tavle. Flere kom forbi flere gange for at tjekke, hvordan det gik. På trods af havgus, fodbold arrangement, barnedåb og bryllup deltog alligevel 78 indsamlere i løbet af de 4 timer indsamlingen varede. Hjørring kommune have været på stranden og taget "det værste" - men der lå stadig en masse på stranden, i klitterne og mellem stenene. Desværre sidder der meget mellem stenene endnu. Vi indsamlede 614 kg - mest fiskegarn, tov, fiskekasser, dunke m/olie, mange olieklumper, en rød pengekasse m/nøgle, et Kinder æg m/en lyserød elefant, en hummerruse og en orange bold, oplyser spejderne.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...