EMNER

Spejdere klar til loppemarked

ASAA:KFUM-spejderne i Asaa er klar til loppemarked. Det holdes i morgen. Det første loppemarked i marts var en store succes med masser af besøgende, en meget fin stemning og stor købelyst, hvilket også resulterede i et rigtigt pænt overskud.Næsten 10.000 kr. blev der til spejderarbejdet i Asaa. - Succesen har ikke fået de frivillige hjælpere til, at ligge sig på den lade side, tværtimod, mange timer er lagt i arbejdet med, at modtage og istandsætte, de mange nye effekter, som spejderne heldigvis har modtager, siger Jørgen Mortensen fra KFUM-spejderne i Asaa. Det betyder, at når Den Gule hal slår portene op til loppemarkedet lørdag klokken 10, er det med masser af nye effekter, så mulighed for at gøre en god handel er helt sikkert tilstede. Der er mors dags platter, juleplatter, måske lige den der mangler i samlingen. En næsten ny sofa gruppe - mange interessante bøger og meget mere, ja noget for enhver smag. - KFUM-spejderne lægger vanen tro stor vægt på at skabe den helt rigtige markedsstemning. Så kom og gør en god handel og nyd lidt vådt og tørt til ganen, lyder det fra Jørgen Mortensen. Med det gode ry og den tradition KFUM-spejdernes loppemarked har fået, håber spejderne på det sædvanlige store ryk ind i ”Den Gule Hal”.