Spejderfest i Jerslev

Jerslev 1. juni 2007 06:00

JERSLEV: På søndag holder KFUM-spejderne i Jerslev deres årlige spejderfest med loppemarked og andre aktiviteter. Om formiddagen er der flaghejsning ved spejderhuset, hvorefter spejderne og deres ledere deltager i gudstjenesten i Jerslev Kirke, hvor børne - og ungdomskoret medvirker. Klokken 12 slås teltdugen til side for et stort loppemarked med mange gode effekter, ligesom de forskellige boder åbner. Der kan købes helstegt pattegris med tilbehør og andre lækkerier og forfriskninger. Der er tombola med flotte gevinster, flødebollekast, snobrødsbagning og andre aktiviteter for børn. Spejderne håber på et stort besøg. Overskud fra festen går til spejderarbejdet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...