Spejderhjælp i Jerup

Jerup 24. september 2002 08:00

JERUP: I tiden fra den 23. september til den 29. september deltager Jerup Baptistspejdere i den årlige landsdækkende aktion, sammen med de øvrige spejderkorps, hvor der samles penge ind til børn og unge i U-landene, der trænger til en hjælpende hånd. Pengene, der kommer ind, går ubeskåret bl.a. til flygtningebørn i Tanzania, handicappede børn i Uganda, gadebørn i Rumænien og til børn og unge i Rwhanda. I morgen onsdag gøres der en ekstra indsats i Jerup, da vil spejderne have forskellige aktiviteter rundt om i byen i den gode sags tjeneste. Det foregår ved de opstillede boder på Hirsevej, Åmarksvej og Granvej, hvor der vil være tombola, konkurrencer, gøgl og meget andet. Det begynder på Hirsevej kl. 18.00, på Åmarksvej kl. 18.55 og på Granvej kl. 19.50. Minna

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...