Dronninglund

Spejderleder hædret

Freja Mølgaard bruger al sin fritid på spejderarbejde

Jette Holt - modtog unglederprisen for sin indsats hos De grønne Pigespejdere i Hjallerup. Foto: Kurt Bering

Jette Holt - modtog unglederprisen for sin indsats hos De grønne Pigespejdere i Hjallerup. Foto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:Freja Mølgaard fra De Grønne Pigespejdere i Hjallerup kan bryste sig af titlen som Årets Ungleder i Brønderslev kommune.

Freja Mølgaard modtog prisen på 2.500 kr. som årets ungleder i kommunen.

Det skete ved en festlighed i Den Runde Pavillon i Brønderslev, hvor alle spejderkammeraterne var til stede. det var Jette Holt, der er næstformand i DGI Nordjyllands bestyrelse, der overrakte prisen.

Begrundelsen lyder blandt andet på at Freja altid går forrest, ved siden af eller bagved som rollemodel for den yngste gruppe, sine jævnaldrende, veninderne og de andre ledere.

- Hun har en tilgang til spejderlivet, hvor man altid mærker stor energi, vilje, ærlighed, kærlighed og en nysgerrighed, bemærker Jette Hold.

- Hun viser at man skal passe på sig selv og tage sig selv alvorligt, samtidig med at man som spejderleder har et kæmpe ansvar for fællesskabet.

Hvert år udfører unge et fantastisk stykke arbejde i Nordjyske foreninger - en indsats, der fortjener at blive synliggjort og påskønnet. Derfor har DGI Nordjyllands bestyrelse indstiftet en ny unglederpris med støtte fra Spar Nord Fonden, som skal anerkende de unge rollemodellers indsats i foreningslivet.

- De unges arbejde med at udvikle foreningslivet er en vigtig forudsætning for fremtidens foreninger - for hvem er bedre til at sikre udvikling og attraktive tilbud end dem som netop er fremtiden i foreningslivet?, siger Jette Holt som er næstformand i DGI Nordjylland og fortsætter:

- Derfor er det også ekstra vigtigt at vi som organisation påskønner og er med til at synliggøre det store engagement som unge lægger for dagen i foreningerne. Det er ikke en pris som gives for livslang tjeneste, men for gejst, gåpåmod og ansvar.

Der uddeles i alt 11 kommunale priser - og vinderen af den enkelte kommunepris går videre i finalefeltet, der dyster om titlen som årets ungleder i DGI Nordjylland, der uddeles på årsmødet i marts måned 2017.

- Der har været rigtig mange gode indstillinger i Brønderslev Kommune", fortæller Jette Holt og supplerer:

"Og det er fantastisk at få et indblik i de mange rigtig gode initiativer som jo er til stor glæde for rigtig mange mennesker - og netop det at være noget for andre, en rollemodel, er en vigtig parameter i vores valg i Brønderslev Kommune.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.