EMNER

Spejderliv for hele familien

Nørreå Gruppe er navnet på en ny spejdergruppe, der er stiftet i Brønderslev

Nørreå Gruppe - her nogle af ildsjælene. Fra venstre Thea Hedelund, Jesper Dahl Jeppesen, Hella Dahl Jeppesen, Emma Dahl Jeppesen, Rasmus Skov, Tine Næser, Morten Heegaard, Karen Vejby. Privatfoto

Nørreå Gruppe - her nogle af ildsjælene. Fra venstre Thea Hedelund, Jesper Dahl Jeppesen, Hella Dahl Jeppesen, Emma Dahl Jeppesen, Rasmus Skov, Tine Næser, Morten Heegaard, Karen Vejby. Privatfoto

BRØNDERSLEV:Familier med små børn er i fokus, når en ny spejdergruppe i Brønderslev byder velkommen. Nørreå Gruppe er navnet på den nystiftede gruppe, der hører under Det Danske Spejderkorps. Første mødedag bliver søndag 7. april i Grindsted Plantage klokken 9.30 til 11.30.

Bag det nye initiativ står en række garvede spejderkræfter - mennesker, der alle i en årrække har deltaget i spejderliv i de etablerede grupper i Brønderslev. Nu brænder de alle for det nye initiativ.

- Vi vil gerne have fokus på aktiviteter for familier med børn under seks år - familiespejd, kalder vi det, fortæller formand Jesper Dahl Jeppesen.

- Det er aktiviteter for hele familien - hele familien får et medlemsskab, og så deltager forældre sammen med børnene. Vi satser på udendørs aktiviteter koncentreret omkring bålet.

- Nogle af de nye medlemmer har aldrig prøvet spejderaktiviteter før, andre har måske været gamle spejdere - og der er plads til alle. Vi vil være åbne og inkluderende, og vi vil differentiere aktiviteterne, så der er aktiviteter både for de lidt ældre børn og for de yngste. Der skal være noget for alle aldersgrupper. Har man tre børn på 3, 5 og 8 år finder vi udfordringer til dem alle sammen.

Nørreå Gruppe vil markedsføre det nye fritidstilbud i dagplejen, vuggestuen og i børnehaverne.

- Vi skal starte som ny spejdergruppe, og derfor er det nødvendigt med nogle tilbud, der er anderledes end dem vi kender i dag i Brønderslev.

Nørreå Gruppe vil også have et tilbud for seniorspejderne - aldersgruppen mellem 15 og 23 år.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst