Spekulation i kunst-nød

Dronninglund 1. december 2010 05:00

Af Gorm Spaabæk billedkunstner og cand.phil. i kunstformidling, Kirkevej 21, 9330 Dronninglund gormspaabaek@mail.dk www.gormspaabaek.dk POLITIKERE: Professionelle billedkunstnere har længe været nogen af Danmarks fattigste mennesker. En årsag har været. at Billedkunstnernes fagforenings tariffer ikke respekteres. Især den offentlige sektor lever af at forbruge billedkunstnernes arbejde - uden at betale for det. I faget har man længe undskyldt de ansvarlige politikere med, at det ikke vidste bedre. At det var ud fra uvidenhed, at man brugte skatteborgernes penge til at finansiere projekter, hvor der skete udnyttelse. Det er så ikke tilfældet. På regions rådets møde 16.11. stemte et stort flertal imod, at man i fremtiden kun skulle støtte projekter og kunstnerisk arbejde, når det foregik under ordnede forhold og efter relevant fagforenings tarif. I regionsrådet mente bl.a. Socialdemokraternes gruppe, at man fortsat skal støtte spekulation i nød og benytte sig af, at en samfundsgruppe er dårligt sikret. Udover et moralsk problem betyder det her, at man holder den kvalificerede arbejdskraft ude af Region Nordjylland. Når der ikke betales for det arbejde, der ønskes udført, har veluddannede og kompetente billedkunstnere ikke økonomi til at arbejde her. Og det bliver alle tabere af

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...