Håndbold

Spellerberg beklager sig i åbent brev

Kæden er hoppet af for DHF's disciplinærudvalg, mener KIF Koldings landsholdsspiller, der dog beklager, at han kaldte dommerpar for idioter.

Bo Spellerberg kalder ofte folk for idioter, hævder han. Foto: Scanpix

Bo Spellerberg kalder ofte folk for idioter, hævder han. Foto: Scanpix

Koldings Bo Spellerberg har sendt et åbent brev til Dansk Håndbold Forbunds disciplinærudvalg, efter at han tirsdag blev idømt to spilledages karantæne for at have kaldt et dommerpar for idioter. - Jeg beklager mit ordvalg. Desværre er det er ord, jeg bruger meget i daglig tale, siger Bo Spellerberg, der blandt andet misser kampen mod AaB Håndbold i Gigantium nu på lørdag. Han synes, at to karantænedage er en urimelig hård dom, fordi han misser to af sæsonens mest afgørende kampe. - Her hopper kæden af for disciplinærudvalget. Har I virkelig bedømt sagen ud fra alle vinkler. Jeg finder to karantænedage ualmindeligt hårdt. Ja, faktisk helt urimeligt, skriver Spellerberg, der ikke har mulighed for at appellere karantænen.