Spiderman med hjerte og smerte

FILM "Spider-Man 2" Spider-Man, Edderkoppen, er en fantastisk og skøn tegneseriefigur, virkelig, virkelig klassisk tresser-Marvel-superhelt med et hjerte og et problem. Han skal filmatiseres med kærlighed, og det bliver han af Sam Raimi, den oprindelig finske filmskaber bag højst forskellige overdådige film. Han gør ikke tegneserien til film mere end han gør filmen til tegneserie. Han gensplejser de to, skaber en meget vellykket krydsning mellem kunstarter. Marvel-serierne sprængte alle rammer for tegneserier. Bare sådan noget som at de stive, rudeopdelte sider blev splintret og sat sammen på helt nye vilde og dynamiske måder. Det kan man fint overføre til film, ligesom det virker naturligt, at dette er en toer og at treeren varsles med stor tydelighed. Når Spiderman flyver gennem New York i sine lange, vanvittige, mavesugende sving og dyk er det ren tegnefilm, computeranimation i høj klasse, men samtidig udført med en særlig stoflighed, der signalerer: Vi er et nyt medie, vi udspiller vores drama ikke bare i et fiktivt univers, men også med fiktive midler. Spider-Man er jo et monster, en ung mand, der er fusioneret med en sjælden edderkop og har fået dens egenskaber i 1000. potens. Det gør, at hans organisme tåler slag og fald, ingen kendt organisme ville kunne klare. Men Peter Parker er også studerende og elsker Mary Jane. Han er fattig og vokset op hos sin gamle tante May, og han prøver at tjene til livet ved at sælge pressefotos til sensationsavisen The Daily Bugle, der drives af den hidsige, sarkastiske Spiderman-hader, J. J. Jamieson. Historien om Spiderman versus Dr. Octopus er en af de flotteste i tegneserien, og den fungerer fornemt på film. Det er historien om den gale videnskabsmand, der vil redde hele verden med en ny energiform - men som i stedet er ved at ødelægge den. Det geniale ved hans skikkelse er, at han ikke er ond og magtgal, han er grundlæggende god, men overvurderer sit geni - og bliver besat af en kunstig intelligens, han selv har skabt som styresystem for de ultrastærke og ekstremt bevægelige arme, han har konstrueret for at kunne tøjle sin energi-opfindelse. Allegorierne er talløse, mest nærliggende til atomkraft. Det er en original, gotisk, flot og farverig ramme for spændingsdelen i filmen. Men dens virkelige berettigelse, dens hjerte og sjæl, er også løftet direkte over fra tegneserien: Det er en basal, enkel fortælling om at følge sit hjerte, at gøre det rigtige, at vælge det gode, også når det har omkostninger. Om, hvor svært det kan være at forene kærlighed og pligt, lyst og nødvendighed. Kort sagt - at skulle leve et voksent liv med voksne valg i en tid med store moralske dilemmaer. Tobey Maguire er helt rigtig i rollen som den forpinte unge mand, der tror han gør det rette, men igen og igen må erkende, at det er et meget svært felt at navigere i. At kærlighed og venskaber kan komme på tværs af tilsyneladende helt klare problemstillinger. Han har en resigneret, nederlagsvant blidhed, der er helt uimodståelig. Og Kirsten Dunst som Mary Jane med - det er skønt at have en heltinde, der ikke ligner en cheerleader. De to sammen er ren smerte og poesi. Et scoop er også J. K. Simmons som chefredaktør Jamieson. Hvis man gerne vil vide, hvor svært det kan være at være journalist, skal man bare lægge mærke til ham. Og endelig superskurken doktor Octavius, eller "Doc Ock" som sensationsavisen straks døber ham. Alfred Molina spiller ham med indtrængende, engageret varme og farlighed på spring. Skønt. Lars Borberglars.borberg@nordjyske.dk "Spider-Man 2" USA 2004. Instruktør Sam Raimi. To timer, syv minutter. Till. over 11 år. Danmarkspremiere onsdag i Aalborg i 78 biografer, heraf ni nordjyske.