Spiderwick på spil

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

* FOTO3a-3b - (fritlagt dreng m. kølle + uhyre, KUN TIL PYNT/FYLD - KAN IKKE ERSTATTE SKÆRMBILLEDET) *

Spiderwick er et af tidens bedste biograf-tilbud til de lidt større børn, som ikke får spoleret nattesøvnen af slimede trolde - og som kan følge med i de danske undertekster. I spillet tales der også engelsk - men desværre uden danske tekster. Hermed bringes målgruppen op i en aldersklasse, som spillet næppe har meget at sige. Det hele virker for uinspireret og forudsigeligt. I særdeleshed hvis man har set filmen, som spillet følger ganske tæt. Vi får historien om de tre søskende, der sammen med deres nyskilte mor flytter ind i et gammelt hus, som har tilhørt en fjern slægtning ved navn Arthur Spiderwick. Snart finder ungerne Spiderwicks hemmelige optegnelser, der beskriver en magisk verden, som børnene snart kommer til at opleve på nærmeste hold. Lineært Det er bare ikke nær så sjovt, som det lyder. Spillets største udfordring er at indsamle alskens genstande - vel at mærke i den rigtige rækkefølge. Forløbet er nemlig så lineært, at man ikke kan samle tingene op, før spillet beslutter, at tiden er moden.En sjov detalje er, at man kan indfange alfer, der udstyrer børnene med magiske evner. Det giver spillet en snert af rollespil - og et lille afbræk fra de trælse kampscener, hvor man bare hakker mekanisk løs på knapperne. Wii-udgaven får ikke noget særligt ud af den bevægelses-følsomme fjernbetjening. Kamera-vinklerne driller, og grafikken hæver sig sjældent over PS2-standard. Udsigten er lidt flottere på Xbox 360 og pc, men her er stadig grafiske fejl - fra hakkende bevægelser til figurer, der flyder ind i hinanden. Det sidste skyldes ikke magi - men simpel sjusk. De indlagte filmklip lyser op - men brug hellere pengene på den ægte vare. Spiderwick Chronicles er et af mange eksempler på, at film skal ses i biografen - ikke spilles på computeren.