Spidskandidater uenige om skatten

De to borgmesterkandidater i Aalborg var enige om en del ting men ikke om udsigten til at nedsætte skatten i kommunen

Foto: Henrik Bo Cafe Nordjyske med Borgmeterkandidaterne Thomas Kastrup_Larsen (S) og Tina French Nielsen (V)

Foto: Henrik Bo Cafe Nordjyske med Borgmeterkandidaterne Thomas Kastrup_Larsen (S) og Tina French Nielsen (V)

AALBORG:Borgmesterkandidaterne for Venstre og Socialdemokraterne krydsede i går klinger i Kuppelsalen på NORDJYSKE.

Og selvom de var enige på mange punkter, så så det anderledes ud med hensyn til skatten.
Thomas Kastrup-Larsen (V) vil ikke pille ved dækningsafgiften, der er en skat på erhvervsejendomme.
- Det er 78 mio. kr., som vi får ind der. Hvis vi skal fjerne dækningsafgiften, så skal vi spare andre steder. Jeg vil gerne vide, om Tina mener, at de bredeste skuldre skal bære med hensyn til dækningsafgiften, sagde Thomas Kastrup-Larsen.
Tina French Nielsen (V) svarede bl.a., at hun godt vil have en afskaffelse af dækningsafgiften med i Venstres valgprogram på sigt.
- Jeg vil helt klart kigge på, hvor er det, at vores erhvervsliv har ulige vilkår i forhold til andre virksomheder, men jeg vil også være realistisk i forhold til, at kommunens økonomi skal hænge sammen, sagde hun.
Med hensyn til en eventuel skattenedsættelse, slog Thomas Kastrup-Larsen fast, at det vil Socialdemoraterne holde sig fra. Tina French Nielsen mente ikke, at ”det ligger lige for” at sætte skatten ned i næste periode, men omvendt tilføjede hun, at man altid skal se på, hvilke muligheder, som man har.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.