Spil dansk dag i Sydbycentret

Koncert med Frederikshavn musikskoles voksenkor i Sydbycentret torsdag 30 oktober kl. 19.00. For tredie år i træk afholdes den landsomspændende "Spil Dansk Dag", hvor der vil være særlig focus på dansk musik i ord og toner. Det forholdsvis nystartede "Frederikshavn Musikskoles Voksenkor" er med til at markere dagen med en cafékoncert i Sydbycentret. Denne koncert er blevet til i et samarbejde mellem Boligforeningen Vesterport og Frederikshavn Musikskole. I lighed med forrige år, hvor koncerten blev afholdt i rådhuscentret, vil koret synge en buket af kendte danske sange fra den nyere genre. Der vil såldes blive lejlighed til at høre kormusik i ny klædedragt af den sangskjald Lars Lilholt, hvor koret vil synge sangen: Held og Lykke. Der vil også være musik af Anne Linnet: Time og dag og uge og Benny Andersen: Svantes lykkelige dag Undervejs vil tilhørerene selv få mulighed for at røre sangstemmerne til fællessangene: Hvor mågerne skriger, Jeg vil male dagen blå & Blæsten går frisk over Limfjordens vande. I den kommende tid skal Frederikshavn Musikskoles Voksenkor øve på julekoncerter, men der bliver også tid til at træne stemmerne til det store fælles korprojekt i Det Musiske Hus sidst i Januar, hvor en række efterladte sange af afdøde Tage Mortensen for første gang vil blive sunget af alle Frederikshavns kor i fællesskab. Sangene er flot arrangeret af Per Drud, og det hele sættes sammen under kyndig ledelse af Birgit Munch. Koncerten i sydbyen afholdes i en afslappet caféstemning, hvor der undervejs i koncerten vil være lejlighed til at købe lidt tørt og våndt til ganen. Der afsluttes med to nye salmer, som også findes i den nye danske salmebog: Du som har tændt millioner af stjerner og Nu går solen sin vej.