Spil Dansk Dagen - også i Frederikshavn og Sæby

FREDERIKSHAVN/SÆBY:Frederikshavn Kommune er også med i Spil Dansk Dagen i morgen torsdag 25. oktober. Sidste torsdag i oktober er dagen, hvor dansk komponeret musik fejres med over 800 sjove, tankevækkende og bevægende musikarrangementer over hele landet. I Frederikshavn Kommune foregår der blandt andet følgende: Under overskriften ¿Prinsessen på nye eventyr - Hvem sagde Grimm?¿ synger og fortæller Jens Nielsen med udgangspunkt i eventyret ¿Stadsmusikanterne fra Bremen¿ og mange af Brødrene Grimms elskede eventyrfigurer. Jens Nielsen optræder torsdag efter følgende plan: Klokken 10 på Frederikshavn Bibliotek - med sit ensemble. Klokken 11 på Sæby Bibliotek med elever fra Sæby musikskole. Klokken 11.45 på Sæby Bibliotek med sit ensemble. Klokken 19-20.30 er der være fællessang og optræden med lokale solister i Kvissel Kirke. Der vil blive spillet og sunget et bredt udvalg af dansk musik fra forskellige perioder. For syvende år i træk mødes alle dele af det danske musikliv på Spil Dansk Dagen den sidste torsdag i oktober for at fejre, at dansk musik lever, ånder og ikke er til at komme uden om. Spil Dansk Dagen har stadfæstet sig som den store årlige festdag for dansk musik, der favner både de professionelle dele af musiklivet og den store bredde af amatørmusikere og musikelskende ildsjæle. Dansk musik i alle genrer vil fylde ikke bare spillesteder, caféer og pladser, men også togstationer, skoler, biblioteker og andre kulturelle institutioner landet over. Årets omfattende koncertprogram præsenterer både lokale ildsjæle, upcoming bands og store navne som blandt andre Hanne Boel, Nordstrøm, Allan Olsen, Niels Skousen, Trine-Lise Væring, Steffen Brandt, Anne-Dorte Michelsen, Doí og Karen Mukupa. I 2006 var der flere end 900 arrangementer, og op mod en halv million danskere deltog som publikum. Spil Dansk Dagen er opstået på initiativ fra KODA, der også huser Spil Dansk Dagens sekretariat. En lang række organisationer i dansk musikliv støtter op om Spil Dansk Dagen blandt. Folkeskolens Musiklærerforening, Levende Musik i Skolen, Damusa, Danmarks Radio, Dansk Artist Forbund, Dansk Jazz Forbund, Dansk Komponist Forening, Dansk Musikforlæggerforening, Danske Populærautorer, Dansk Solist Forbund, De Konservatoriestuderendes Landsråd, De Uafhængige Pladeselskaber, Det Danske Kulturinstitut, DJBFA, Dansk Musiker Forbund, DOKS, Folkemusikkens Fælles Sekretariat, IFPI Danmark, ORA, MyMusic, ROSA og SNYK.