Brønderslev

Spil dansk koncert

Koncert på Agersted Friskole onsdag aften

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anna Bilde medvirker i koncerten.

BRØNDERSLEV:I denne uge har hele Danmark fokus på dansk musik, at det har Agersted Friskole også. Der er morgensamling på skolen hver formiddag - året rundt - men i den landsdækkende Spil Dansk uge, vil der kun blive sunget sange på dansk af danske komponister og sangskrivere.

Derudover vil skolen åbne dørene for alle interesserede til en intim og stemningsfuld koncert, med et ungt nordjysk sangskrivertalent.

Køber man entre til koncerten, som kan gøres i Agersted Brugs eller gennem Friskolen, vil man opleve den 18-årige Anna Bilde, der trods sin unge alder har både mange egne kompositioner med i rygsækken, men også meget erfaring på den musiske scene. Hun har siden konfirmationsalderen skrevet sin egen musik og egne tekster og igennem sangskriver projektet "Lydkanten" blevet coachet af Christian Hjelm, forsangeren fra "The Blue Van", Steffen Westmark og sæbynitten Michael Møller forsanger i "The Mountains" - alle nordjyder som "er blevet noget ved musikken". Også Randi Laubek, som lige nu er pladeaktuel, skal Anna undervises af i den kommende fremtid. Hun går nu på Dronninglund Gymnasium i musikklassen.

Anna Bilde spiller selv guitar til sine sange om håb, kærlighed, angst, tro og drømme, og ung som gammel vil kunne genkende de følelser, hun synger om. Det er en koncert, hvor man kommer tæt på....

Undervejs vil der være forskellige snacks og der holdes også en pause, hvor der serveres et let traktement. Der sælges vin, vand og øl, men resten af en del af prisen.

Det er 8. klasse, der, i samarbejde med deres forældre og et par af skolens lærere, står bag arrangementet, og overskuddet fra koncerten vil gå til deres klassekasse.

Det er historisk, at der er 8. klasse på skolen, som sidste år blev friskole, og klassen tæller i dag 13 elever. Til foråret drager de til Berlin. En udlandstur i 8. klasse vil fremover være en tradition og en del af "friskolepakken", ligesom 6. klasserne tager på en lejrskoletur et sted i Danmark.

Agersted Friskole er en skole i fremgang, der er 105 elever og flere er på vej, ligesom skolen også har øget deres lærerstab. Fribørnehaven og SFO’en også har kunnet ansætte flere voksne, og netop samarbejdet mellem børnehaven og skolen prioriteres - nyligt med et fyraftensmøde hvor pædagoger, pædagogmedhjælpere og lærere deltog, og hvor mange ideer blev vendt og nu gøres klar til at blive ført ud i livet.

- Kom og mærk stemningen på skolen og få en dejlig aften i musikkens tegn. Koncerten foregår i skolens gymnastiksal onsdag 2. november kl. 19.30, lyder opfordringen fra skolen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst