Spil dansk på biblioteket

{ AALBORG: Den sidste torsdag i oktober er udnævnt til at være Spil Dansk Dag over hele landet. Og det kan også høres i Aalborg, bl. a. når elever fra Den Musiske Skole koncerter på otte biblioteker, nemlig Hovedbiblioteket, Biblioteket Grønlands Torv, Gug Bibliotek, Haraldslund Bibliotek, Nørresundby Bibliotek, Biblioteket Skipperen, Vejgaard Bibliotek og Vodskov Bibliotek. Alle steder kl. 16. ”Jeg ved en lærkerede” er en fælles sang, som alle hold har øvet sig på. Resten af programmet er en overraskelse, som de enkelte musiklærere har sammensat. Der bliver optræden fra alle grene af Den Musiske Skole men flest elever fra Sang, Spil og Bevægelses-holdene, dvs. de mindste elever. Der kommer dog også strygere, klaver og tværfløjter. Det er andet år, at der holdes koncerter på bibliotekerne i Aalborg.