Spil for galleriet

Kunst 4. september 2011 06:00

VALGKAMP: Grundtvig var ikke demokrat. Han troede på en stærk konge og et stærkt folk og kaldte det et folkestyre. Hans bekymring for demokratiet gik på, at partier ville udvikle sig til alene at fokusere på at få magt i stedet for at tænke på det fælles bedste. Det er tankevækkende, at han tænkte sådan allerede ved vedtagelsen af grundloven. Sådan behøver det vel ikke at være; men den aktuelle valgkamp tyder på, at der er noget om snakken. Det liberale parti vil spare og de socialistiske vil arbejde sig ud af det. Havde det været omvendt, havde vi ikke været det mindste overraskede, for liberal tankegang er jo, at lade markedet råde mens især socialdemokratiet har ansvaret for, at ingen bør arbejde mere end 8 timer om dagen. Men nu er positionerne omvendt, fordi regeringen traditionelt maler sig lidt op i et hjørne og dermed egentlig også bestemmer hvad oppositionen skal mene. Derfor er store dele af valgkampen spil for galleriet - nøje indstuderet. For eksempel presser Johanne Schmidt-Nielsen Lars Barfoed ved at spørge ham, hvad han vil sige til de børn, der lever under fattigdom og de voksne, der mister dagpengeretten. Spørgsmålet er for så vidt relevant; men de ved begge både, hvad det konservative svar er samt at han ikke vil svare. Svaret er, at i den konservative filosofi gælder det om at skabe maksimale vilkår for erhvervslivet; men samtidig at tage vare på de svageste. Sådan er det, og det er man i sin gode ret til at være for eller imod. På den anden side tilskrives den socialdemokratiske plan at være varm luft. Det er ifølge regeringen helt finansieret. Jamen, hvis man kunne forudsige gennemskue de politiske indgreb, havde vi da næppe fået alle de hovsa indgreb som diverse borgerlige regeringer har trukket frem af hatten. Inde på midten står nogle små partier, som godt ved, at de er kanonføde. Det er de, fordi de faktisk i vid udstrækning mener, at man er nødt til at tage elementer fra begge sider. Selvfølgelig må vi i den forgyldte generation yde vores, og selvfølgelig skal vi sikre dem, der ikke kan. Selvfølgelig er der brug for, at vi danskere ser de globale udfordringer i øjnene og nærmer os de lønninger og de arbejdsvilkår, der dominerer. Problemet er, at et lille parti bliver slagtet af de andre og medierne, hvis de faktisk gør rede for denne snusfornuft, der dybest set er en udgave af det danske velfærdssamfund, så godt som det kan blive. De Radikale og Kristendemokraterne frygter sandsynligvis en skæbne som Ny Alliances og Centrumdemokraternes, og Anders Samuelsen har lært lektien. Hans liberale skattetænkning har ikke længere noget som helst anstrøg af samlende effekt, selvom han naturligvis har en økonomisk pointe. Derfor er midterpartierne stækkede. De ved fra sidste valg, at mange danskere er potentielle midtervælgere, for Ny Alliance var dengang en blanding af liberal økonomi og visioner om samarbejde. Husk på, at NA faktisk refererede til både andels- og højskolebevægelsen. De blev kanøflet fordi de ikke ville vælge side, og den lektie har alle lært. Hvis du ikke peger på toppen af kransekagen kommer du slet ikke med. Godt hjulpet af medierne får vi derfor et præsidentvalg i stedet for en besindelse på de udfordringer vi har. Efter mit bedste skøn er begge blokke utroværdige. Blå blok fordi den har prioriteret Dansk Folkepartis evige udlændinge- og ældre spørgsmål på trods af de omkostninger det har betydet på en række områder og fordi de, efter et valg, er nødt til at fortsætte. Rød blok fordi de krampagtigt fastholder vækst som en mulighed for et land, der har vækstet så meget, at vi ikke længere har råd til os selv. Det er retorik, når rød blok hele tiden river skattelettelser til de rigeste i næsen på regeringen. Selvfølgelig kan skattelettelser også være en vej til mere lighed i et samfund hvor flertallet har sit på det tørre. Det er derfor, vi får så kort en valgkamp. Havde den været dobbelt så lang, havde partierne været nødt til at komme ned i substansen. Det havde Grundtvig ikke forudset; men da han så hvilken vej det gik, satte han ind med et stort anlagt folkeoplysningsprojekt. Et projekt, som stadig er højt profileret fordi det er passende, at et demokratisk folk er oplyst; men også et projekt der overrules af taburetønsker og mediedagsordener. Danmark har brug for et opgør med vanetænkning og retorik. Der er brug for at der træffes nogle upopulære beslutninger; men der er ikke noget i vejen for, at de bliver så solidariske som muligt. Det er kun muligt ved at kombinere dygtig forretningssans med sund fornuft og en grundlæggende indstilling til det fælles. "Og da har i rigdom vi drevet det vidt, hvis få har for meget og færre for lidt".

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...