Spil ikke hasard med velfærden

UDLICITERING:Jeg har været på studietur til New Zealand for at lære hvad der sker, når det offentlige udliciterer rigtig meget. Det New Zealand'ske samfund har virkeligt prøvet, hvad der sker, når offentlige virksomheder privatiseres. Den borgerlige/liberale regering, som ledede landet 1990-99, var meget optaget af, at løse den økonomiske krise New Zealand befandt sig i, ved at sælge offentlige virksomheder. F.eks. jernbanen og den kollektive trafik, skovbrug, kulminer, stålværker, elkraft værker, telesektoren, bankerne m.v. Det katastrofale i at sælge offentlige virksomheder og vitale samfundsopgaver som f.eks. den kollektive trafik er, at staten mister kontrollen over prisfastsættelsen, og beskatningen mangler, fordi det typisk er transnationale selskaber der køber virksomhederne, og som betaler skat andre steder, typisk hvor beskatningen er meget lav - skattely. Pengene fra salget skulle primært bruges til at nedbringe udlandsgælden, og finansiere velfærdssamfundet. Over 80 pct. af de tidligere offentlige virksomheder er nu ejet af udenlandsk kapital. Overskuddet fra salget blev ikke brugt til nedbringelse af udlandsgælden, men blev i stedet brugt til at finansiere velfærdssamfundet, fordi der samtidig kom en omfattende skattereform, hvor bl.a. topskatten blev nedsat fra 66 pct. til max. 33 pct. For den kollektive transport betød det, at på de strækninger, hvor der enten ikke var meget gods eller mange personer, blev der ikke kørt. Billetprisen var uden politisk kontrol, og steg derfor kraftigt. Overskuddet fra driften blev ikke beskattet i New Zealand, fordi kapitalen var udenlandsk. Skovbruget, som er ret omfattende på New Zealand, er også på udenlandske hænder. Store områder er derfor ikke længere ejet af landet, og der finder en omfattende rovdrift sted. Genbeplantningen er en udgift, mener den udenlandske kapital, og skover bare løs. På el-området er det den enkelte virksomhed, der fastsætter prisen. På et tidspunkt steg prisen på el 15 gange inden for kort tid, hvilket medførte, at mange virksomheder indstillede produktionen og sendte arbejderne hjem. Når prisen på el faldt, kunne der igen produceres varer med fortjeneste. Når virksomheder går fra offentligt til privat eje, bevæger man sig samtidigt fra nonprofit styring til overskudsstyring, så prisen på varer og tjenesteydelser steg meget kraftigt i perioden med den borgerlige/liberale regering. Vi skal passe meget på, at det som Anders Fogh Rasmussen beskriver i sin bog "Fra socialstat til minimalstat", ikke sker i Danmark. Han skriver bl.a., at den offentlige sektor skal være så lille som mulig, og det bedste samfund opnås, når de frie markedskræfter råder. De New Zealændere jeg talte med, sagde alle: "Hold fast i det I har, det er nummer et. Vi har prøvet at gå fra socialstat og til minimalstat, og vejen tilbage til et godt velfærdssamfund er lang. Lad være med at spille hasard med det"