EMNER

Spild af penge

Ang. de seneste ugers debat om amtets udmelding om fjernelse af tyske bunker på stranden ved vestkysten. Det er groft sløseri med borgernes skattekroner.

At smide penge ud til fjernelse af bunker ved vestkysten for, at området skal se mere "rent" ud, er en beslutning, amtet burde genoverveje, da der både er en historisk og kulturel oplevelse af bunkerne på stranden. Det gælder både for borgerne i amtet og turisterne på ferie her i Nordjylland. Bunkerne ved vestkysten er en stor turistattraktion og giver skattekroner og arbejdspladser til området, hvor der i forvejen er svært ved at finde arbejde. Bunkerne har været synlig på standen i mere end 60 år, og hvor mange mennesker er kommet til skade ved bunkernes tilstedeværelse? Nej, penge kunne bruges anderledes til mere fornuftige ting, hvor der virkelig er et stort behov blandt borgerne i Nordjylland.. De penge kunne amtet i stedet bruge til at nedbringe ventelisterne på sygehusene og de kunne yderlige mere tilbyde borgerne mere hjemmehjælp, så at borgerne i amtet kunne få den hjælp de har brug for, mindst én gang om ugen. Ydermere kunne penge, som amtet vil bruge til fjernelse af bunkerne, bruges til at sikre de farlige vejkryds og cykelstier, så borgerne i amtet med tryghed kunne færdes i trafikken. Det kan der være mere fornuftigt i. Det ville borgerne sætte en større pris på og have en større forståelse for.