Spilleglæden er svær at komme af med

Jens Ole Jensen fra Schwåmpies fortæller om dengang - og nu

BRØNDERSLEV:De har været væk fra scenen i en del år nu. Men fredag genopstår de lokale helte. Schwåmpis Venner spiller nemlig til et støttearrangement på og for Den Runde Pavillon. Måske genopstår gruppen dog kun for en kort bemærkning. Spillemanden i Jens Ole Jensens hjerte håber dog på det modsatte. Det gør mange musikelskende vendelboer også. - Det er helt spontant, at vi begynder at spille igen, i forbindelse med arrangementet på pavilionen fredag, Men jeg må jo nok indrømme at jeg længe har gået med en drøm om at starte igen, fortæller Jens Ole Jensen. Han sidder ude foran sit hus, ved et grønt plastik havebord og fortæller om og viser scrapbogs eksempler, fra dengang Schwåmpis Venner tændte op under enhver fest. Plakater fra en tid hvor hårmoden var anderledes, ryger med jævne mellemrum henover bordet, for at illustrere den strøm af anekdoter der kravler ud af Jens Ole Jensens mund. Historier om, at Jens Ole Jensen knapt nok kunne tre akkorder på guitar, da de startede, og om at Tørfisk sad på tilskuerrækkerne og lurede dem af, når de spillede i Ringkøbing. Eller den om, at deres første øvelokale var i Vejformand I Brønderslev, Finn Bjernings soveværelse. - Familien blev henvist til stuen. Det var ikke noget problem...og så var der jo kaffe og kage, beretter Jens Ole Jensen med et listigt smil. Lyst til at spille igen Schwåmpis Venner skruede ned for varmen, efter at et af medlemmerne, Per Hansen, på grund af sygdom, gik bort i en alt for tidlig alder. Men nu er abstinenserne, efter at genoptage spilleriet blevet så slemme, at blusset hvorpå gryden med Schwampis Venner står, er begyndt at give varme fra sig igen. Og folk kan forvente sig en ordentlig omgang Schwåmpis Venner stuvning fredag. Ikke en eneste ingrediens vil blive glemt. Det skal jo smage godt. - Vi spiller hele vores repertoire igennem på fredag fortæller Jens Ole Jensen og røber videre, at der er planer om at lave en opsamlings-cd. - Schwåmpis bedste skal den hedde. På coveret skal sidde en gammel bedstemor i en gyngstol....Ja! Jeg kan lige se det for mig, klukker Jens Ole Jensen, samtidig med, at han får kaldt sin voksne datter for en skat, da hun stiller en kande med læskedrik og nogle glas på bordet. Til daglig underviser Jens Ole Jensen i dansk, matematik og musik på Jerslev skole. Et job han er glad for, og som han også bestred i tiden med Schwåmpis venner. - En overgang havde vi mellem 60-80 spillejobs om året. Selv om vi tjente en god skilling på musikken var det alligevel ikke nok til at vi kunne leve af det, forklarer han. Rig på oplevelser Gode oplevelser har der til gengæld været rigeligt af. Jens Ole Jensen betegner selv deres tur til Grønland, som en af de største og bedste oplevelser. - Vi blev kontaktet af et bookingbureau fra Frederikshavn, der spurgte om vi havde lyst til at spille i Grønnedal. Tjoo svarede jeg og var så nød til at krybe til korset og spørge om hvor i riget Grønnedal lå. Det viste sig, at Grønnedal var på Grønland. Vi skulle spille til en sommerfest, for de ansatte og deres familie på flådestationen deroppe. Året før havde de haft De Gyldne Løver. og nu ville de gerne have noget lignende. Der var ikke plads til os i Forsvarets Hercules flyvere, de var allerede proppet til randen af familie til de ansatte på basen, så vi var nød til at flyve derop på første klasse. Oven i var der en uge til vi kunne komme med en flyver hjem, så vi fik en uge med forplejning og logi på Grønland, plus hyre for det ene spillejob. Det var jo den rene ferie, griner Jens Ole Jensen. Den lange pause, har dog ikke helt været uden et instrument i hånden for Jens Ole Jensens vedkommende. Sammen med Jens Memphis, De Gyldne Løver og Peter Sørensen, Fynsk Musikforvirring har han dannet Kræn West, der spiller irske folkesange. De tre herrer har sågar spillet på en pub i Irland, hvor publikum skamroste dem og sagde; at det var noget af det bedste folkemusik, de havde set live på pubben. Som man kan fornemme, så giver Jens Ole Jensen ikke uden videre slip på sin store passion, musikken. For som han siger: - Der skal en god portion selvkritik til, før at man stopper med at spille. Jeg kan jo godt lide at spille. At se glæden i ansigterne på publikum og modtage deres klapsalver når et nummer er slut, det er bare godt.