Lokalpolitik

Spillehal på Føtex-grund

TK Development ønsker spillehal med i lokalplan

Spillehallen skal ifølge forslaget placeres i bunden af parkeringspladsen ¿ ved den sorte pil ¿ bag bygningen, der skal huse Føtex. Kort: Brønderslev Kommune

Spillehallen skal ifølge forslaget placeres i bunden af parkeringspladsen ¿ ved den sorte pil ¿ bag bygningen, der skal huse Føtex. Kort: Brønderslev Kommune

Spillehallen i Østergade kan spænde ben for det kommende byggeri, der skal huse Føtex på hjørnet af Slagterigade og Østergade. Det er meldingen fra TK development, der står for projektet. Men politikerne i Udviklings- og planlægningsudvalget har i første omgang afværget krisen ved at sige ja til, at spillehallen kan få til huse i bunden af parkeringspladsen bag nybyggeriet. I marts besluttede udvalgspolitikerne ellers, at en spillehal ikke skulle indgå i den nye lokalplan ¿ af hensyn til naboerne i Algade. Umuliggør projektet TK Development har overfor politikerne gjort klart, at hele projektet kan falde til jorden, hvis ikke kommunen kan finde en ny, attraktiv placering til spillehallen. "Vi skal henlede kommunens opmærksomhed på, at spillehallen i den aktuelle situation umuliggør vores projekt, idet vi ikke kan placeres spillehallen andetsteds i byen og heller ikke kan opnå tilladelse til at placeres spillehallen på vores egen grund. Det vil med andre ord sige, at placering af en 150 kvadratmeter spillehal er årsag til, at Brønderslev by ikke kan udvikle sig detailhandelsmæssigt i en retning, der kan holde handlen i byen.", skriver Lasse Riisgaard fra TKD Projekt til kommunen. Han havde foretræde for politikerne i udvalget for at fremføre og uddybe firmaets synspunkter. Nøgterne overvejelser ¿ Vi har drøftet sagen igen, og har fået sagen yderligere belyst. Og et enigt udvalg er nået frem til, at lokalplanforslag skal udformes, så der indgår en spillehal i en ny bygning i et hjørne af parkeringspladsen, tilføjer Bendt Danielsen, der er formand for Udviklings- og planlægningsudvalget. Udvalgsformanden afviser, at politikerne har følt sig presset til at sige ja til en spillehal i området. ¿ Vi har forholdt os nøgternt til de oplysninger, der foreligger. Og har drøftet sagen i baglandet. Vi er enige om, at en spillehal blive en del af lokalplanforslaget ¿ og alle får mulighed for at forholde sig til forslaget og ytre sig til lokalplanforslaget, når det er klar, understreger Bendt Danielsen.