EMNER

Spillemand, spil lystigt op, nu begynder dansen

SKØRPING:Som en fast tradition var der i bededagene folkemusikseminar i Rebild. I år kunne seminariet fejre 30 års jubilæum, og arrangørerne kunne glæde sig over, at antallet af deltagere i forhold til sidste år var fordoblet til 90 deltagere. Desuden mødte flere yngre interesserede op. - Det giver mig et håb om, at den nordjyske traditionsmusik kan leve videre, sagde spillemand Klaus Pindstrup, der instruerede deltagerne i både dans og musik.