Spillemanden fik gang i folkefesten

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

D-A-D leverer højoktan professionel og hårdtrockende underholdning. Foto: Pressefoto/Nibe Festival.

Nibe Festival Kim Larsen & Kjukken. Store Scene, torsdag aften # # # # ¤ ¤ D-A-D, Store Scene, torsdag nat # # # # # ¤ Hvem kan? Larsen kan. Og her taler jeg ikke om Dyne-Larsen, men vores allesammens Kim. - Spillemand og spillemand, spil for mig. Præcis på slaget 21.30 torsdag aften satte Kim Larsen og Kjukken gang i folkefesten med en stribe af de sange, der har gjort Larsens sangskriveri til lige så lurmærket et produkt, som stegt flæsk med persillesovs. Guf for dansken! Og stadigvæk er der ingen på nær Povl Dissing, der kan synge dansk og få så meget ud af det, som Larsen kan. Klart og tydeligt og med en diktion så vi forstår hvert et ord i sange som ”Joanna”, ”Hvis din far giver dig lov”, ”Kvinde Min” og ”Sømand Ombord”. Og selvfølgelig ah-uhm-a-ha-ha. Det udviklede sig hurtigt til fællesang og almen veltilpashed, mens hele den proppede hesteplads med hver sit næb sang igennem. Veloplagt Kjukken lagde den tjekkede og gyngende bund og især guitaristen Karsten Skovgaard, der også sang leadvokal på ”Joanne”, viste fornemme prøver på sit delikate guitarspil. Men det er Larsen, vi vil høre, og vi fik ham i fin form. Pudsigt i øvrigt, hvordan alle kan skråle med på hans danske ord, når tidens trend ellers mest er til vrissende, småskrigende og nasale danske rocksangere med ofte svært forståelige engelsk-sprogede tekster. Se nu til Gasolin’- træfferen ”Fi Fi Dong”. En en-akkordssang med et riff, der må kunne få selv en kompromistræt Marianne Jelved til at smide håndtasken og kaste sig ud på dansegulvet. Det kan lyde som nostalgisk Giro 413-rock, men Larsen selv lægger ikke skjul på sine sympatier og sendte politirazziaslumstormersangen ”Midt om Natten” af sted med kommentaren ”at den er sørgelig aktuel, efter at Anders Fogh er begyndt at sende sine tæskehold ind på Christiania”. Lad os håbe at nogle af de nye dansksprogede rocknavne får lavet sange af samme kaliber, som vil give vores børns børn noget at skråle med på. Og så gik der rent fest i den til sidst med ”Rabalderstræde”, så vi alle sammen følte os som frække chiks og friske fyre. Og rabalder blev der D-A-D gik på halv et om natten i en infernalsk larm, mens de påkaldte sig Nibe og rockgudernes fulde opmærksomhed. Og fik den. Med forsanger og guitarist Jesper Binzer som karismatisk midtpunkt og med sejlende ølkrus hen over det hoppende, dansende og håndviftende menneskehav, scorede drengene masser af point med deres højoktan, heavy rock. Det var så hvert eneste blad på bøgetræerne stod og skælvede. Det er lykkedes for D-A-D at flytte deres oprindelige og umiddelbare kopunk et langt mere komplekst sted hen. Kombinerer heavy med tidssignalement og vedkommende tekster og ikke mindst leveret med et gevaldigt humoristisk glimt i øjet. Storladent på den fede måde og serveret topprofessionelt i et flot lyshavsorgie af skiftende grønt, rødt og blå. ”Scare Yourself” – jo tak og midt i det hele røg strømmen først en gang og så en gang til, men bandets fremragende trommeslager Laust Sonne forsatte ufortrødent med at spille. og vi kom igennem krisen og fik den helt op igen, indtil vi selvfølgelig afrundede med gennembrudshittet ”Sleeping My Day Away”. Og så kom der stribevis af ekstranumre til ballet endelig lukkede ved 02-tiden. D-A-D er hårdrockende, hårdtarbejdende og vandt det hele en aften, hvor koreografi, lys, musik og bevidste rockattituder gik op i en højere enhed. Respekt! Bent Stenbakken Bent .stenbakken@nordjyske.dk