Zambia

Spiller fra Zambia til Aalborg

AALBORG:Når Aalborg Rugbyklub 29. marts møder Lindø i sæsonens første Superligakamp, bliver det med en ny spiller i truppen. Thomas Tackie 26 år, er efter to år i Zambia flyttet til Aalborg, hvor han skal videreuddanne sig til civilingeniør på AAU. Thomas kommer oprindeligt fra København, men begyndte først sin rugbykarriere, da han i forbindelse med arbejde flyttede til Zambia i 2000. Her spillede Thomas Tackie sig hurtigt på det lokale hold. Det sidste år spillede han på et udvalgt regionalhold. Den nye spillers favoritposition er i klyngen, men hans hurtighed og overblik gør, at han også vil kunne styrke Aalborgs skadesramte kæde.