Spillere fra Blackhawks i fokus

Både på damelandsholdet og U19 herrelandsholdet gjorde spillere fra Blackhawks det fornemt

Caroline Christoffersen fra Blackhawks imponerede på det danske damelandshold.Arkivfoto: Bente Poder

Caroline Christoffersen fra Blackhawks imponerede på det danske damelandshold.Arkivfoto: Bente Poder

FREDERIKSHAVN:Frederikshavnske floorballspillere satte deres præg på både dame- og U19 herrelandsholdet, der for nylig spillede henholdsvis VM-kvalfikation og træningsturnering. Damelandsholdet var i Letland til VM-kvalifikation. Denne kvalifikation lykkedes flot med en tredjeplads efter en række flotte kampe, og dermed er damelandsholdet klar til VM i Finland til december.

Fra den lokale floorballverden deltog følgende frederikshavnere på damelandsholdet med baggrund i de lokale klubber: Caroline Christoffersen, Helle Grønbech, Nanna Sørensen og Katrine Kamman Andersen, Blackhawks. Jasmin Damm, Cecilia Di Nardo og Anne Sofie Thaarup (nu Aarhus FK), Maria Andersen, (nu AaB), Anna Bang, (nu Hvidovre), Kristine Sørensen og Maria Helander (nu Warberg), samt Thorkild Christoffersen, Blackhawks, som cheftræner

Den første kamp var mod Frankrig, som blev besejret 10-0. Mål af Caroline Christoffersen 3, Cecilia Di Nardo, Jasmin Damm og Kristine Sørensen hver 1 mål. Bedste spiller Cecilia Di Nardo.

I kamp nummer to vandt danskerne med 5-3 over Ungarn. Cecilia Di Nardo 2 mål og Caroline Christoffersen 1 mål. Di Nardo igen bedste spiller.

I kamp nummer tre spillede Danmark og Letland uafgjort 3-3. Her scorede Cecilia Di Nardo og Caroline Christoffersen hver et mål.

Kamp nummer fire mod Schweiz blev tabt med 17-1, og endelig vandt danskerne den sidste kamp over Spanien med 9-3.

Her scorede Caroline Christoffersen 3 mål, Kristine Sørensen, Di Nardo og Katrine K. Andersne hver 1 mål.

Caroline Christoffersen blev udtaget til All Star-holdet.

Flot indsats af U19 hold

Det danske U19 landshold var i Polen til en træningsturnering og gjorde en flot indsats. Følgende lokale spillere var med fra Bla ckhawks: Emil Rom, Anders Bering, Anders Jørgensen, Lasse Mailand, Simon Møller, Jonathan Velgaard og Daniel Nygaard.

Danskerne vandt 3-2 over Letland, det blev 7-6 over Polen, mens Norge blev besejret med 5-4.

Endelig blev det 5-5 mod Tyskland.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nu har Gravenshoved-eleverne fået deres undskyldning
Luk