Fodbold

Spillere klar til at klø på

AALBORG:De havde glædet sig til at modtage sæsonkort til AaB Fodbold og AaB Ishockey, men nu må Aalborg DH’s ledere og spillere finde sig i, at de ikke bliver en del af AaB-familien alligevel. Spillerne blev orienteret om situationen inden mandagens træning, og de regner ikke med, at det får den stor betydning. - Den melding vi har fået er, at investorerne fortsat er der 100 procent, og at de måske endda vil putte endnu flere penge i klubben, og så kan vi jo kun se det positivt. - Samtidig får de også en stor aktiepost i AaB, og det ser jeg faktisk som en styrkelse, siger anfører Louise Pedersen. Den nye norske træner Leif Gautestad kører i øjeblikket et knaldhårdt program til sommertræningen, og også han tog nyheden med ophøjet ro. - Vi har jo fået det indtryk, at klubben fortsætter og endda med endnu større styrke, for nu vil alle for alvor ud for at vise, hvad de kan. Så jeg tror faktisk også, at vi kommer styrket ud af det, siger Leif Gautestad.ols