Aså

Spillere klar til DM

Som man kunne læse i gårsdagens avis, så var der tale om en ren lokal triumf, da finalen om det jyske mesterskab i fri carambole klasse B blev afgjort i Asaa Billardklubs lokaler lørdag eftermiddag. Peter Johannesen fra Hjallerup Billardklub vandt suverænt med et snit på 2,083. Han vandt uden problemer de tre kampe. - Peter Johannesen er altså suveræn, lød det bagefter fra Knud Jensen fra Asaa Billardklub. Der var også grund til at glæde sig i Asaa, da det lokale håb, Karl Peter Jensen, erobrede andenpladsen med et snit på 1,235. Med resultaterne har de to spillere fra henholdsvis Hjallerup og Asaa kvalificeret sig til DM. - Det er meget meget flot, siger Knud Jensen. Knud Erik Hansen fra Juelsminde og Knud E. Warming fra BK Frem i Kolding deltog også i finalen, men de måtte altså strække billardkøer overfor de lokale spillere