Spillere med fra hele fjorden

80 hold, 500 spillere i alle aldre og omkring 160 kampe

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

De mindste bliver hjulpet over banden til deres næste kamp. Især søndag var der mange pårørende i Valsgårdhallen for at se poderne spille. foto: grete dahl

VALSGÅRD:Den 20. Danske Bank Cup i Valsgaardhallen trak 80 hold med i alt godt 500 spillere til omkring 160 kampe. Stævnet startede fredag aften med de store piger på 14-15 år samt juniorerne fra 15-16 år. Der var mange tilskuere fra sidelinien som så aftenens kampe, beretter Per Sørensen fra den arrangerende klub, ROV IF 76. Lørdag gik det videre med miniputterne i alderen 10-11 år, lilleputterne i alderen 12-13 år samt drenge i alderen 14-15 år, så ungdommen var aktiv lige fra morgenstunden. Mange lokale hold fra fjordområdet var repræsenteret: Hobro, Hadsund, Arden samt lokale hold fra Rostrup/Oue. Forældreopbakningen på sidelinien var stor, og de fodboldglade drenge og piger havde en trofast flok supportere med i form af klubkammerater og forældre. ROV`s eget succesrige hold miniputterne, drenge i alderen 10-11 år fik en flot 1. plads lørdag eftermiddag. Den endelige resultatliste forelå først sent søndag efter redaktionen slutning. Søndag var nok den dag, hvor der var størst forældreopbakning og tilskuerskare, for at se de mindste spille fodbold indendørs, mens det var snekoldt udenfor. Stævnet har været afviklet siden 1986, så arrangørerne fra ROV IF 76 har stor erfaring, idet det er 20. gang, at det succesfulde weekendstævner løber af staben. Umiddelbart efter stævnet bliver det evalueret af arrangøren og det sikrer forbedringer hvert år af stævnet.