Redningsvæsen

Spillet om "Melissa"

Den sidste helikopter var fløjet hjem til basen i Værløse. Klokken nærmede sig 01.30 den nat i december sidste år, og redningsmandskab såvel på havet som i luften øst for Læsø havde i fire-fem timer ledt forgæves efter Læsø-fiskerne John Elmer Hansen og Peter Melchiorsen og deres kutter FN 340 "Melissa".

Kort forinden havde Søværnets Operative Kommando, SOK, indstillet sig på, at alt håb om at finde fiskerne i live var ude. Derfor blev redningshelikopterne taget ud af eftersøgningen, men på havet fortsatte op mod 15-20 større og mindre fartøjer med at lede under vanskelige forhold. Men det var ikke kun på havet øst for Læsø, bølgerne gik højt. Udskrifter af kommunikationen den nat viser, at Søværnets folk i situationen langt fra var tilfredse med Flyvevåbnets indstilling til tingene. Stemningen var til tider krigerisk på forsvarets indre linier. Samtale kl. 01.44 mellem KGM og SOK: KGM: Jeg skal lige høre, der kommer ikke en helo (helikopter, red.) mere ud nu, vel? SOK: Nej, det gør der ikke – og i morgen der…vi skal lige slås med RCC (helikoptertjenesten,red.), om vi får en i morgen tidlig. Og lidt senere i samtalen: SOK: Jo jo, men hør – det er svært, for de der…hende derovre i Karup…eller dem ovre i Karup siger, at de har fået at vide af deres chef, at vi flyver ikke for pressens skyld. Vi flyver kun, hvis der er noget. KGM: Ja, det mener jeg altså også, men jeg synes godt nok, de har vist initiativ over norm i denne her situation, og der mangler lidt situationsfornemmelse. SOK: Ja ja, men sådan er det hver eneste gang. Vi bokser bare med det, ikke også. Det er røvirriterende. KGM: Jeg er sgu glad for, det er dig, der har den. SOK: Nej, men de er…de er så tunge at danse med…så det… KGM: Det er de godt nok. Det er helt håbløst… Stabschef i Flyvertaktisk Kommando, FTK, oberst Søren Falk-Portved, er i dag godt bekendt med, at der fra Søværnets side faldt nogle knubbede ord om Flyvevåbnet den nat. - Men det er altså ikke mit indtryk, at der er et dårligt forhold mellem os og SOK. Vi støtter SOK i cirka 250 operationer om året. Det foregår efter fine rutiner og helt uden problemer, for selvfølgelig er vi alle interesserede i at redde liv. Det er jo det, vi er her for, siger Søren Falk-Portved. Han mener, at udtalelserne ser meget voldsommere ud på skrift, end de i virkeligheden er, og han forsikrer, at forløbet og udtalelserne ikke har forårsaget, at nogen i dag går rundt og bærer nag. Blandt andet fordi parterne fik talt ud om tingene på en slags forsonings-møde på Flådestation Frederikshavn i januar. Samtale kl. 02.04 mellem SOK og RCC: RCC: Hvad, har RCC ændret planer med ham VO og stabsvægteren der, med at vi ikke skal ud og flyve rundt og vise splitflag i morgen? SOK: Det ved jeg ikke du, om RCC har ændret. Det tror jeg da ikke RCC har. RCC: Nej, men det deltager vi ikke i det der. Altså vi giver den maksimal power, så længe der er en mulighed for at finde levende jo. Til enhver tid, men det der med at flyve rundt, når der ikke er chancer for at finde levende mere – og vifte med splitflag og sådan noget, det gør vi altså ikke. Det gør vi ikke... SOK: Okay, ved du hvad, det siger jeg videre. Oberst Søren Falk-Portved, Flyvevåbnet, erkender, at kommunikationen viser, at der den pågældende nat opstod forskellige opfattelser af, hvad der var behov for. - Jeg vil understrege, at det her foregår efter, at helikopterne var sendt hjem, fordi der ikke længere var håb om at finde fiskerne i live. Det var altså ikke længere et spørgsmål om at kunne redde liv. I den situation var forståelsen for at skulle lede efter omkomne nok forskellig hos os og hos SOK, siger Søren Falk-Portved. Han vurderer, at SOK måske ønskede mere helikopterflyvning, fordi der hen over natten og morgenen opstod voldsomt pres på SOK fra Læsø-fiskere, redningsfolk på havet og massiv presseomtale. - Der siger vi så, jamen hov, hvad er det nu? Som udgangspunkt flyver vi ikke efter omkomne, og det har en vigtig årsag. Vi vil ikke risikere at kompromittere (svække, red.) beredskabet, hvis der nu skulle opstå en ny situation, hvor der er brug for os, forklarer Søren Falk-Portved. Han erkender, at det kan lyde lidt hårdt, at helikopterne ikke deltager i at lede efter døde, for der er også mange følelser involveret i sådan en situation. Men redningshelikopterne er en ressource, som man er nødt til at være meget nøje med brugen af. - Så længe der er håb om at redde liv, flyver vi med alt, vi har, siger obersten med henvisning til, at for at kunne flyve med alt, når det gælder, er man netop nødt til at være nøjeregnende med ikke at bruge redningshelikopterne unødigt. Samtale kl. 03.08 mellem KGM og SOK: KGM: Så de (mandskab på redningsbåd, red.) var godt nok ikke alt for imponerede over den helo (helikopter, red.) der. SOK: Nej nej, hvordan de flyver? KGM: Ja, men også…også at de ikke kunne have en helo i luften hele tiden og så videre, ikke... SOK: Jaja, men det er sgu…det er jo evig tilbagevendende, det der at skulle slås med dem (helikoptertjenesten, red.). Nu har de også ringet her og sagt, vi flyver ikke i morgen. KGM: Har de gjort det? SOK: Ja. KGM: Hold kæft, mand. SOK: Så er der nogle andre, der må slås med dem. Jeg…det gider jeg bare ikke. KGM: Nej, det er lidt svært at blive ved med at stille enheder til rådighed, når de skal ligge og træne og sådan nogen ting og sager, når det er sådan et samarbejde, vi har…. Hos Søværnet mener presseofficer, orlogskaptajn Alex Jensen, også, at kommunikationen fra den pågældende nat kommer til at tage sig værre ud på tryk, end den i virkeligheden var. Orlogskaptajnen mener desuden, at det kommer til at virke værre, når man hiver brudstykker ud af en større sammenhæng. - Der er tale om et arbejdssprog, og tonen kan virke hård, når det bliver kastet ud i medierne. Men jeg vil godt sige, at vi er indstillet på at moderere vores arbejdssprog for fremtiden, siger Alex Jensen og fortsætter: - Vi har også lært af det her, at vi ikke skal bruge energi på sådan nogle tåbelige ting, mens vi leder efter savnede, ligesom vi skal være bedre til at melde hurtigt ud til de andre i sådan en aktion. Alex Jensen mener, at mange skærmydsler kunne være undgået, hvis alle - herunder de redningsfolk, der opererede på havet - tidligere havde fået klare meldinger om baggrunden for at sende redningshelikopterne hjem. Alex Jensen mener, at det kan være grunden til, at vagten hos Kattegat Marinedistrikt, KGM, i ovenstående samtaleuddrag harcelerer over samarbejdet med Flyvevåbnet. - KGM sad med kontakten til redningsfolkene på havet. Det var ham, der fik skideballerne ude fra havet, og han følte sig nok presset. Samtidig virker det som om, at han på det tidspunkt ikke havde fået en præcis melding om, hvorfor helikopterne var fløjet hjem. Og det var de altså, fordi der ikke længere var håb om at finde fiskerne i live, siger Alex Jensen. Samtale kl. 07.05 mellem RCC og SOK: SOK: Vi vil jo gerne have én (helikopter, red.) ud. RCC: Jamen det forstår jeg godt, eller rettere det forstår jeg ikke, men det ved jeg godt, at SOK gerne vil, men fortæl mig, hvad overlevelseschancerne er i de temperaturer og vandtemperaturer, vi har nu her. SOK: 14 timer. Mellem 14 og 30 timer. RCC: Hvad? Hvad er det for en kurve, du kigger i? SOK: Det er sgu da, hvis de har overlevelsesdragter på, som den sidste melding gik på…. Og senere i samtalen: RCC: Ja, hvem er det, der er ved at forsøge at overbevise dig om, at du skal have sådan en helikopter der? SOK: Det er min chef for operationsafdelingen. Søværnets presseofficer Alex Jensen forstår i dag godt, at Flyvevåbnet vægrede sig ved at bruge helikopterressourcer morgenen efter "Melissa"s forlis. - De slog sig i tøjret om morgenen, og det var de i og for sig i deres gode ret til, for det havde intet med søredning at gøre, fastslår Alex Jensen med henvisning til, at der ikke længere var håb om, at de to Læsø-fiskere kunne være i live. - Det kom heller ikke bag på nogen, at de slog sig i tøjret, påpeger Alex Jensen. Han mener, at når Søværnets folk under samtaler gav udtryk for, at det var det sædvanlige med helikopterfolkene og i den dur, så er det netop udtryk for, at man godt vidste - og godt ved - at redningshelikopterne kun flyver så længe, der er håb om at redde liv. Alex Jensen mener ikke, at udtalelserne skal opfattes som om, at Søværnet helt grundlæggende mener, at Flyvevåbnets folk er tunge at danse med og svære at få til noget som helst, og han forsikrer, at samarbejdet med Flyvevåbnet omkring søredninger fortsat er i top - uanset hvad der blev sagt den nat i december. Samtale kl. 07.51 mellem FKO og SOK: FKO: Men har I problemer med at få dem (helikopterne, red.) ud her til morgen? SOK: Ja. FKO: Hvad siger de? SOK: Jamen, de siger at…jamen, det er jo næsten grotesk, jo…altså hvad skal vi derud efter? Altså, hvis de ligger i vandet, så er de sikkert døde alligevel. FKO: Det har de vel forhåbentlig ikke sagt. SOK: Det har de da sagt her, at…det har vi da på bånd i hvert fald. FKO: Nej, det er grotesk, du. SOK: Og at vi flyver altså ikke bare for at vise flaget over for pressen og sådan noget, og så siger jeg, jamen det er ok. Det har jeg taget til efterretning, for nu har vi så ringet og sagt til dem…at hvis ikke I flyver, skal vi have det skriftligt. Så nu er de ved…ham jeg har snakket med derovre…han ville snakke med sin stabschef, og så kommer der et eller andet svar. Så vi ved faktisk ikke, om de flyver her til morgen. FKO: Nej, det er kraftedeme da sygt... Forsvarsministeriet og forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) er bekendt med al kommunikation omkring redningsaktionen. Ministeren mener ikke, at kommunikationen giver anledning til yderligere overvejelser og slår i en skrivelse til NORDJYSKE to ting fast: - Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at udskriften ikke indeholder nye oplysninger i sagen, såvel som de refererede samtaler ikke rokker ved de i sagen allerede udarbejdede redegørelser og afgivne oplysninger. Da ministeren i december var kaldt i samråd i Folketingets Forsvarsudvalg om "Melissa"-sagen, var samarbejdet mellem søredningens parter, søværn og flyvevåben, oppe at vende. Svend Aage Jensby (V) lovede at kigge på det, og sagde under samrådet: - I den sammenhæng vil jeg sikre, at vi også får en vurdering af: Er kommunikationen i de her situationer rigtig mellem SOK og RCC? Jeg skal bare have nogle militærsagkyndige til at give mig nogle gode råd. Men er det for eksempel en mulighed, at man har både folk fra SAR, altså helikopterfolkene, og Søværnets Operative Kommando siddende i det samme operationsrum og sådan noget. Såvel Søværnet som Flyvevåbnet siger i dag samstemmende til NORDJYSKE, at hvis nogen mener, der er noget at vinde ved det, rykker de gerne så tæt sammen, at de i fællesskab kan styre fremtidige redningsaktioner fra samme rum.