Film

Spindoktoren slår sin stats-minister ihjel

Flemming Jensen spiller spindoktoren Max i sit eget stykke på Det kgl. Mette K. Madsen er en kvindelig spejderleder. FOTO THOMAS PETRI

Flemming Jensen spiller spindoktoren Max i sit eget stykke på Det kgl. Mette K. Madsen er en kvindelig spejderleder. FOTO THOMAS PETRI

Der er politisk spin på nationalscenen, når Flemming Jensen debuterer som dramatiker og skuespiller på Det Kongelige Teater som spindoktoren Max, der lige har taget livet af sin ungdomsven, statsministeren. Forestillingen instrueres af Per Smedegaard. Stykkets anden hovedrolle som den unge, kvindelige spejderleder, der kommer på tværs af Max¿s perfekte plan, spilles af Mette K. Madsen. Statsministeren spilles af Henrik Birch, mens Jannie Faurschou og Jesper Hyldegaard får travlt med et utal af roller som alt fra landets førstedame og rigspolitichef til eskimoer. Spindelvæv er ikke en direkte fortsættelse af Flemming Jensens tidligere forestillinger om politisk spin, Spindoctor! og Spindoctor Solo. - De to Spindoctor-forestillinger demonstrerede de demokratiske konsekvenser af spin-begrebet, forklarer Flemming Jensen i meddelelsen fra Det Kongelige Teater. Spindelvæv spiller i Stærekassen fra i dag til 5. januar 2008, hvorefter den skal på en omfattende turné rundt i landet frem til 24. februar.