EMNER

Spiondømte ude af Iran

Teheran: Efter to år i iransk fangenskab kunne to spiondømte amerikanere onsdag aften omsider lette fra iransk jord. De to amerikanere, Josh Fattal og Shane Bauer er i Oman, oplyser en schweizisk diplomat og deres advokat til den amerikanske tv-station CNN. Fattal og Bauer blev tidligere onsdag løsladt fra det fængsel i Iran, hvor de har siddet indespærret siden de blev dømt for spionage sidste år. De to amerikanere blev anholdt i juli 2009 tæt på den iransk-irakiske grænse, hvor de efter egen forklaring var på bjergvandring. I august 2010 blev de idømt hver otte års fængsel for spionage./ritzau/Reuters