Ernæring

Spis dig til lavere kolesterol

Nu hvor vi lige har mæsket os i andefedt, hjemmelavet sov og smør og sukker indsmurte kartofler, er der sikkert en hel del, der kigger lidt ekstra på fedtprocenterne i disse dage.

Nu hvor vi lige har mæsket os i andefedt, hjemmelavet sov og smør og sukker indsmurte kartofler, er der sikkert en hel del, der kigger lidt ekstra på fedtprocenterne i disse dage. Er du en af dem, der konsekvent går uden om avokadoer, er det en ide at læse med her. Det er et overraskende faktum, at man kan sænke sit kolesteroltal ved at spise avocadoer. Er du en af dem, der går langt uden om avocadoer, fordi de har et højt fedtindhold, kan du igen med glæde spise dem. De indeholder nemlig store mængder af det samme kolesterolforbedrende fedtstof som mandler og olivenolie. Størstedelen af fedtet er monoumættet, hvilket betyder, at det beskytter mod hjerte/karsygdomme ved at mindske mængden af det dårlige LDL-kolesterol og øge mængden af det gode HDL-kolesterol i blodet. Israelske forskere har påvist at en gruppe mænd, der gennem tre måneder spiste såvel avocadoer som mandler og olivenolie, kunne sænke deres skadelige kolesterol med omkring 12 procent En halv avokado om dagen En australsk hjertespecialist har dokumenteret, at hvis man spiser avocadoer (en halv om dagen) sænker man kolesteroltallet mere end hvis man indtager fedtfattig kost. På den fedtfattige diæt faldt kolesteroltallet 4,9 procent mens det faldt 8,2 procent på avocadodiæten. Og foruroligende nok sænkede den fedtfattige diæt det gavnlige HDL-kolesterol med 14 procent men ikke det skadelige LDL-kolesterol. Hermed dog ikke sagt at man ikke skal spare på fedtet, især det animalske, hvis man har et højt kolesteroltal Avocadoer har også et højt indhold af planteoxidanten gluthathion, der bl.a. forstærker virkningen af Q10, C- og E-vitamin. Beta-sitosterol er også højt og sammen med avocadoens gode monoumættede fedtstof, sænker det kolesterolet i blodet. Hvis du ikke orker at spise avocadoer hver dag, er avocadoolie et rigtig godt alternativ. Olien har ud over det højeste indhold af monoumættede fedtsyrer og antioxidanter også det højeste røgpunkt, som betyder, at den er meget velegnet til at stege i. Et højt røgpunkt betyder, at der ikke så let dannes de skadelige transfedtsyrer. Og så smager avocadoolien dejlig og er anvendelig til stort set alt og som sagt den bedste olie til stegning.