Spis et rundstykke og red verden

Forskere kritiserer kampagnen "Verdens Bedste Nyheder" for at bilde danskerne ind, at ulandsbistand har gjort 400 millioner mennesker i ulandene rigere

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Danskerne skal lære at bruge deres præfrontale cortex på at skelne fakta fra fordomme og holde op med at tvivle på, at vi kan udrydde fattigdommen, siger Peter Lund (hjerne)Madsen på verdensbedstenyheder.dk. Spørgsmålet er, om han og folkene bag kampagnen selv har helt styr på, hvad der er oplysning, og hvad der er propaganda.

Vi kan afskaffe fattigdommen". Sådan lød det morgenglade budskab sidste weekend, hvor knap 70 udviklingsorganisationer delte rundstykker ud i stort set hele landet. Anledningen var den Danida-finansierede kampagne "Verdens bedste nyheder", der har som formål at få danskerne til at tro på, at udviklingsbistand nytter. Eller som der står på kampagnens hjemmeside, verdensbedstenyheder.dk: "Vi har en chance for at tage de sidste, store skridt og få udryddet fattigdommen. Men det kræver, at vi tror på det - og at vi alle bakker op dér, hvor vi kan". Flankeret af billeder af glade afrikanere præsenterer organisationerne "de forbløffende resultater af vores fælles arbejde" - herunder først og fremmest, at der er blevet 400 millioner færre fattige. Men det er forkert at sætte lighedstegn mellem udviklingsbistand og udryddelsen af fattigdom i verden, for sådan en sammenhæng kan slet ikke bevises, siger flere forskere. Og de 400 millioner færre fattige er ikke afrikanere, men hovedsageligt kinesere og østasiater, som aldrig har modtaget særligt meget bistand. - Når fattigdommen i verden er blevet mindre, skyldes det primært den voldsomme vækst i Kina og Indien, hvor gennemsnitsindkomsten er steget 7-10 procent om året. I Afrika syd for Sahara er resultaterne mildest talt knap så imponerende, og det er dér, en meget stor del af ulandsbistanden er gået hen, siger professor Carl-Johan Dalgaard fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Talgymnastik Når ulands-organisationerne sammen med Danida og FN fortæller danskerne, at der fra 1990 til 2005 er blevet 400 millioner færre ekstremt fattige mennesker i verden (det er dem, der skal leve for under 1,25 dollars om dagen), så undlader de at nævne, at der i samme periode blev næsten 100 millioner FLERE ekstremt fattige i det sydlige Afrika. Det fremgår ellers af FN's egne tal i "The Millennium Development Goals Report 2009" og af Verdensbankens statistikker. Den manglende information kombineret med løfterne om, at "vi" kan gøre en forskel er derfor snarere propaganda end reel oplysning, mener lektor Christian Bjørnskov fra Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet. - Ved at koble "vores indsats" sammen med "færre fattige i verden" og illustrere med billeder af afrikanere, så skaber man nogle associationer hos folk, som faktisk er forkerte. Væksten i lande som Kina, Indien og Vietnam har ikke noget med ulandshjælp at gøre. Den skyldes, at de har opgivet planøkonomi og gennemført dybtgående, liberaliserende reformer. Og når man i dag faktisk er begyndt at se vækst nogle steder i Afrika, så skyldes det heller ikke bistand, men alt muligt andet - dog først og fremmest, at nogle af landene - for eksempel Ghana - er begyndt at opføre sig mere ansvarligt. Andre, som Zambia, er imidlertid fattigere nu end i 1960 på trods af, at det er et af de lande, der har fået allermest støtte, siger Christian Bjørnskov. Dumme danskere På verdensbedstenyheder.dk er det Peter Lund (hjerne)Madsen, der på ulandsbranchens vegne skal få danskerne til, som han siger, at bruge deres præfrontale cortex på at skelne fakta fra fordomme. "Der er 80 procent af Danmarks befolkning, der tvivler på, at vi kan udrydde sult og fattigdom fra jordens overflade. (…) Hvis vi for alvor skal redde verden, så skal vi også have tvivlerne over på vores parti. Så skal de vide, hvordan virkeligheden er i virkeligheden. Så skal de vide, at det går bedre og bedre," lyder det fra Peter Lund Madsen. Hen over skærmen ruller som det første hårdtslående argument de 400.000.000 færre fattige. Da vi spørger kampagneleder Thomas Ravn-Pedersen og hans konsulent, Nikolai Lang, om det ikke er lidt misvisende at bruge det tal som argument for, at "vi" kan redde verden, eftersom Kina, Indien og Østasien snarere har reddet sig selv, svarer de, at selv om Kina og Indien tæller mest i antal, så er udviklingsbistanden også en del af forklaringen. - Det er beklageligt, hvis nogen har fået det indtryk, at vi mener, at udviklingshjælp alene har løftet 400 millioner mennesker ud af fattigdom, siger Nikolai Lang, mens Thomas Ravn-Pedersen forklarer, at kampagnen er skrevet på baggrund af oplysninger fra seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier). - Formålet er at afspejle, at verden er blevet bedre, siger Thomas Ravn-Pedersen. Vi ved ingenting På DIIS bekræfter Lars Engberg-Pedersen, at pointen med kampagnen er at fortælle, at det hele ikke længere er så håbløst. Han er dog enig i, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem udviklingsbistand og reduktionen i antallet af fattige. - Hvis man giver folk det indtryk, så er det forkert, siger Lars Engberg-Pedersen. Det samme gælder for andre velfærdsindikatorer, så som at flere børn går i skole, at der er lavere børnedødelighed, eller at flere har fået adgang til drikkevand. - Man ved ikke, om det hænger entydigt sammen med udviklingsbistanden, siger han. På Københavns Universitet fortæller professor Carl-Johan Dalgaard, at det i det hele taget er vanskeligt at vurdere, om pengene fra vores del af verden øger den økonomiske vækst i ulandene. - Problemet med den forskning, der findes på området - også min egen - er at skille tingene ad. Hvordan ved man, om udviklingsbistand nytter, når den altid gives til de fattigste lande? Masser af studier viser, at det nytter, men lige så mange trækker den anden vej, siger Carl-Johan Dalgaard, der sammen med kollegaen, professor Henrik Hansen, i 2010 har lavet et såkaldt "survey" over forskningslitteraturen på området for Danida. - Man ville vide, hvor vi stod i forhold til at måle sammenhængen mellem bistand og landenes bruttonationalprodukt. Vi konkluderede, at man ikke kan afvise, at effekten er nul, siger Carl-Johan Dalgaard. Danida har ikke ønsket at kommentere kritikken af kampagnen.